2 Krønikebok 20:11

Original Norsk Bibel 1866

ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 83:3-9 : 3 Thi see, dine Fjender larme, og dine Hadere opløfte Hovedet. 4 De gjøre trædskeligen et hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaae mod dine Skjulte. 5 De sagde: Kommer, og lader os udslette dem, (at de ere) ikke et Folk, og at Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes. 6 Thi de have i Hjertet raadslaget tilhobe, de have gjort en Pagt imod dig: 7 De Edomiters og Ismaeliters, Moabiters og Hagareners Pauluner, 8 Gebaliter og Ammoniter og Amalekiter, de Philister med Indbyggerne i Tyrus. 9 Assyrierne have ogsaa føiet sig til dem; de vare Loths Børns Arm. Sela. 10 Gjør imod dem, som (imod) Midianiterne, som (imod) Sisera, som (imod) Jabin ved Kisons Bæk, 11 som bleve ødelagte ved Endor; de bleve til Møg paa Jorden. 12 Sæt dem, (ja) deres Fyrster, som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste (Mænd) som Sebah og som Zalmuna,
  • Ordsp 17:13 : 13 Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.
  • Jer 18:20 : 20 Mon man skulde betale Ondt for Godt? thi de have gravet en Grav til min Sjæl; kom ihu, (hvorledes) jeg har staaet for dit Ansigt til at tale Godt for dem, til at vende din Grumhed fra dem.
  • 1 Mos 44:4 : 4 Der de vare farne af Staden og ikke komne langt, sagde Joseph til den, som forestod hans Huus: Staa op, forfølg de Mænd, og naar du naaer dem, da skal du sige til dem: Hvorfor have I betalt Ondt for Godt?
  • Dom 11:23-24 : 23 Saa haver nu Herren, Israels Gud, fordrevet Amoriterne fra sit Folks Israels Ansigt; og du, du vil eie dem? 24 Skulde du ikke eie det, som din Gud Camos skal fordrive for dig? men alle dem, som Herren vor Gud har fordrevet for vort Ansigt, dem ville vi eie.
  • Sal 7:4 : 4 Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,
  • Sal 35:12 : 12 De betale mig Ondt for Godt, (idet de) berøve min Sjæl.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 10 Nu da, see, Ammons Børn og Moab og de af Seirs Bjerg, igjennem hvilke du ikke tilstedede Israel at komme, der de kom af Ægypti Land, men de maatte vige fra dem og ikke ødelægge dem,

  • 12 Vor Gud! vil du ikke dømme over dem? thi der er ingen Kraft i os imod denne store Hob, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulle gjøre, men vore Øine (ere vendte) til dig.

  • 75%

    23 Saa haver nu Herren, Israels Gud, fordrevet Amoriterne fra sit Folks Israels Ansigt; og du, du vil eie dem?

    24 Skulde du ikke eie det, som din Gud Camos skal fordrive for dig? men alle dem, som Herren vor Gud har fordrevet for vort Ansigt, dem ville vi eie.

  • 75%

    1 Herre! kom ihu, hvad der er skeet os, sku og see vor Forhaanelse.

    2 Vor Arv er vendt til Fremmede, vore Huse til Udlændinge.

  • 11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.

  • 10 Men du haver forkastet (os) og ladet os beskjæmmes, og vil ikke udgaae med vore Hære.

  • 20 Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.

  • 19 Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem.

  • 19 Thi vi ville ikke arve med dem paa hiin Side Jordanen og bedre frem, men vor Arv skal tilfalde os paa denne Side Jordanen mod Østen.

  • 20 Vor Formue er ikke udslettet; men Ild haver fortæret det Øvrige af dem.

  • 73%

    35 Thi de tjente dig ikke i deres Rige og i dit det meget Gode, som du gav dem, og i det vide og fede Land, som du gav for deres Ansigt, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gjerninger.

    36 See, vi ere Tjenere idag; ja, i det Land, som du gav vore Fædre at æde Frugten deraf og det Gode deraf, see, derudi ere vi Tjenere.

  • 13 Og efter alt det, som er kommet over os for vore de onde Gjerninger og for vor store Skyld, da haver du, vor Gud, sparet, (og straffet os) mindre, end vor Misgjerning (har fortjent), og givet os en Redning, som denne er.

  • 28 at det Lands (Indbyggere), fra hvilket du udførte os, ikke skulle sige: Fordi Herren ikke kunde føre dem ind i det Land, som han havde tilsagt dem, og for hans Hads Skyld til dem, førte han dem ud, at slaae dem ihjel i Ørken.

  • 7 Haver du ikke, vor Gud! fordrevet dette Lands Indbyggere fra dit Folks Israels Ansigt og givet det til Abrahams, din Vens, Sæd evindeligen?

  • 20 Da sagde jeg til eder: I ere komne til det amoritiske Bjerg, hvilket Herren vor Gud vil give os.

  • 4 Naar Herren din Gud har udstødt dem fra at være for dit Ansigt, da skal du ikke tale i dit Hjerte, sigende: For min Retfærdigheds Skyld haver Herren ført mig ind at eie dette Land; thi for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver Herren dem for dit Ansigt.

  • 20 Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig.

  • 12 Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!

  • 1 Asaphs Psalme. Gud! Hedningerne ere komne i din Arv, de have besmittet dit hellige Tempel, de gjorde Jerusalem til Steenhobe.

  • 14 Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.

  • 11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?

  • 29 — ligesom Esaus Børn gjorde imod mig, de, som boe i Seir, og Moabiterne, som boe i Ar — indtil at jeg kommer over Jordanen, til det Land, som Herren vor Gud giver os.

  • 10 Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom; du Philisters (Land)! raab (for Glæde) over mig.

  • 72%

    17 Herre! hvorfor vil du lade os fare vild fra dine Veie? (hvorfor) lader du vort Hjerte blive haardt, at (det) ikke frygter dig? vend om for dine Tjeneres Skyld, for din Arvs Stammers Skyld!

    18 En liden (Tid) have de, som ere dit hellige Folk, eiet (Landet; men) vore Modstandere have nedtraadt din Helligdom.

  • 10 Og det skal skee, naar du har forkyndt dette Folk alle disse Ord, og de sige til dig: Hvorfor taler Herren al denne store Ulykke over os? og hvilken er vor Misgjerning, og hvad er vor Synd, som vi have syndet med for Herren vor Gud?

  • 12 Sæt dem, (ja) deres Fyrster, som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste (Mænd) som Sebah og som Zalmuna,

  • 14 Ja du haver ikke ført os ind i et Land, som flyder med Melk og Honning, eller givet os Agre og Viingaarde til Arv; vil du grave Øinene ud paa disse Mænd? vi ville ikke komme op.

  • 15 Herre, Israels Gud! du er retfærdig, thi vi ere overblevne, (nogle) Undkomne, som det sees paa denne Dag; see, vi ere for dit Ansigt i vor Skyld, thi derfor kan Ingen bestaae for dit Ansigt.

  • 12 Og du, Herre Zebaoth, som prøver en Retfærdig, som seer Nyrer og Hjerte, lad mig see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret dig min Sag.

  • 4 Giv dem efter deres Gjerning og efter deres Idrætters Ondskab; giv dem efter deres Hænders Gjerning, betal dem, hvad de have fortjent.

  • 4 Hør, vor Gud! at vi ere foragtede, og vend deres Forsmædelse tilbage paa deres Hoved, og giv dem til Rov i Fængsels Land.

  • 11 See, (her er) et Folk, som er udgaaet af Ægypten og skjuler Jordens Kreds; gak nu hid, forband mig det, maaskee jeg kunde stride imod det og uddrive det.

  • 38 at han vilde fordrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind, at give dig deres Land til Arv, som (det sees) paa denne Dag.

  • 19 at han skal udstøde alle dine Fjender for dit Ansigt, saasom Herren haver sagt.

  • 3 Mit Bjerg paa Marken! jeg vil give dit Gods, (ja) alle dine Liggendefæ til Rov, (ja) dine Høie, for den Synd, (som du gjorde) inden alle dine Landemærker.

  • 28 Og Herren haver oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og stor Fortørnelse, og bortkastet dem til et andet Land, som det sees paa denne Dag.

  • 18 Og Herren haver uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; vi ville ogsaa tjene Herren, thi han er vor Gud.

  • 20 Men eder tog Herren og udførte eder af den Jernovn, af Ægypten, for at være hans Arvs Folk, som (man seer) paa denne Dag.

  • 20 Mon man skulde betale Ondt for Godt? thi de have gravet en Grav til min Sjæl; kom ihu, (hvorledes) jeg har staaet for dit Ansigt til at tale Godt for dem, til at vende din Grumhed fra dem.

  • 64 Du skal give dem Betaling igjen, Herre! efter deres Hænders Gjerning.

  • 11 Derfor sagde vore Ældste og alle vort Lands Indbyggere til os, sigende: Tager Tæring med eder paa Veien og gaaer imod dem, og siger til dem: Vi ere eders Tjenere, saa gjører nu Pagt med os.

  • 14 Saa sagde Herren imod alle mine onde Naboer, de, som antaste den Arv, som jeg uddeler iblandt mit Folk Israel: See, jeg oprykker dem af deres Land, og oprykker Judæ Huus midt fra dem.

  • 12 og gav deres Land til Arv, Israel, sit Folk, til Arv.

  • 14 (Agt) paa Aftens Tid, og see, (da er der) Forskrækkelse, (ja) førend Morgenen (kommer, da) er han ikke (mere); denne er deres Deel, som plyndre os, og deres Lod, som berøve os.

  • 1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;

  • 4 Paa den samme Dag skal man optage et Ordsprog over eder, og beklage sig med en ynkelig Klage (og) sige: Vi ere ganske forstyrrede, han haver bortskiftet (mit) Folks Deel; hvorledes unddrager han Mit fra mig? han deler ud, idet han afvender vore Agre (fra os til Andre).