Salmenes bok 79:12
Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!
Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
64 Du skal give dem Betaling igjen, Herre! efter deres Hænders Gjerning.
65 Du skal give dem et Skjul over (deres) Hjerte, din Forbandelse hører dem til.
13 Du sælger dit Folk, (dog) ikke for Gods, og du sætter ikke stor Priis paa dem.
4 Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem til en Bespottelse og Haanhed, som ere trindt omkring os.
6 Du haver bespiist dem med Taarers Brød, og givet dem et (fuldt) Maal af Taarer at drikke.
50 Herre! hvor ere dine forrige Miskundheder, som du svoer David i din Sandhed?
51 Herre! kom din Tjeners Forsmædelse ihu, som jeg bærer i min Barm, (af) alle store Folk,
10 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad kjendes iblandt Hedningerne for vore Øine, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hevnet.
11 Lad den Bundnes Jamren komme for dit Ansigt, lad den: blive (i Live), som ere Dødens Børn, efter din store Arm.
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og mit Ansigts Skam haver skjult mig,
4 Giv dem efter deres Gjerning og efter deres Idrætters Ondskab; giv dem efter deres Hænders Gjerning, betal dem, hvad de have fortjent.
4 Hør, vor Gud! at vi ere foragtede, og vend deres Forsmædelse tilbage paa deres Hoved, og giv dem til Rov i Fængsels Land.
13 Men vi, dit Folk og din Fødes Faar, ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi fortælle din Lov.
10 Og han betaler (hver af) dem, som ham hade, synligen, at lade ham omkomme; han skal ikke tøve med den, som hader ham, han skal betale ham synligen.
1 Herre! kom ihu, hvad der er skeet os, sku og see vor Forhaanelse.
7 Staa op, Herre! i din Vrede, ophøi dig over mine Fjenders megen Grumhed, og vaagn op til mig; du haver befalet Ret (at skulle skee).
11 ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.
18 Kom dette ihu: Fjenden forhaanede Herren, og et daarligt Folk foragtede dit Navn.
10 Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
6 See, det er skrevet for mit Ansigt; jeg vil ikke tie, men betale, ja, jeg vil betale det i deres Skjød.
16 saaledes skal du forfølge dem med din Storm, og forfærde dem med din Hvirvelvind.
18 Efter (al) deres Fortjeneste, ja derefter skal han betale Grumhed til sine Modstandere, (og) Vederlag til sine Fjender; (ja dem paa) Øerne skal han betale (efter) Fortjeneste.
20 Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
10 Gud! hvorlænge skal Modstanderen forhaane? skal Fjenden foragte dit Navn evindeligen?
7 til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,
2 Opløft dig, du Jordens Dommer! giv Betaling igjen over de Hovmodige.
29 Du skal ikke sige: Saasom han gjorde mig, saa vil jeg gjøre ham; jeg vil betale Enhver efter sin Gjerning.
41 Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.
22 thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.
26 Deres Palads skal blive øde, at der skal Ingen være, som skal boe i deres Pauluner.
27 Thi de forfølge den, som du, du haver slaget, og de fortælle om deres Pine, som du haver saaret.
10 Men du haver forkastet (os) og ladet os beskjæmmes, og vil ikke udgaae med vore Hære.
30 Han kan lade sig slaae paa Kindbenet, han kan mættes med Forhaanelse.
19 Hevner eder ikke selv, I Elskelige! men giver Vreden Tid; thi der er skrevet: Hevnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren.
26 Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.
3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skamme eder ikke, at I ere (saa) forhærdede imod mig.
7 Lad dem ikke beskjæmmes ved mig, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! lad dem ikke blive forhaanede formedelst mig, som søge dig, Israels Gud!
24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.
11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
5 Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela.
3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.
7 Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig.
15 Thi Herrens Dag er nær over alle Hedningerne; ligesom du gjorde, skal dig skee, dit Vederlag skal komme igjen paa dit Hoved.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
9 Herre! giv ikke den Ugudelige (hans) Begjæringer, lad ikke hans Skalkhed faae Fremgang; de maatte ophøie sig (deraf). Sela.
61 Herre! du hørte deres Forhaanelse, alle deres Tanker over mig,
23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
4 Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,
4 Solen skal omvendes til Mørkhed, og Maanen til Blod, førend Herrens den store og forfærdelige Dag kommer.
13 Vend om, Herre! hvor længe (skal det vare)? og lad det angre dig over dine Tjenere.