Salmenes bok 94:2
Opløft dig, du Jordens Dommer! giv Betaling igjen over de Hovmodige.
Opløft dig, du Jordens Dommer! giv Betaling igjen over de Hovmodige.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Herre! du Gud, hvem Hevnen hører til, du Gud, hvem Hevnen hører til, aabenbar dig herligen.
3 Herre! hvorlænge skulle de Ugudelige, hvorlænge skulle de Ugudelige fryde sig?
4 (Hvorlænge) skulle de udgyde (deres Ord), skulle de tale haardt? (hvorlænge) skulle de tale om sig selv, Alle, som gjøre Uret?
11 En Retfærdig skal glæde sig, naar han seer Hevnen; han skal toe sine Trin i den Ugudeliges Blod.
10 Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
2 Hvor længe ville I dømme Uret og ansee de Ugudeliges Personer? Sela.
19 Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.
6 da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
7 Staa op, Herre! i din Vrede, ophøi dig over mine Fjenders megen Grumhed, og vaagn op til mig; du haver befalet Ret (at skulle skee).
8 Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
8 Gud! gjør dig rede, døm Landet; thi du skal arve iblandt alle Hedningerne.
23 Vaagn op og vær vaagen til min Ret; til min Trætte, min Gud og min Herre!
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
64 Du skal give dem Betaling igjen, Herre! efter deres Hænders Gjerning.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
21 Lad den Ringe ikke vende beskjæmmet tilbage, lad en Elendig og Fattig love dit Navn.
22 Gud! gjør dig rede, udfør din Sag, kom din Forhaanelse ihu, (som dig skeer) den ganske Dag af en Daare.
4 Giv dem efter deres Gjerning og efter deres Idrætters Ondskab; giv dem efter deres Hænders Gjerning, betal dem, hvad de have fortjent.
7 til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,
11 See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.
12 Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.
5 De løbe og berede sig (imod mig), skjøndt der er ikke Misgjerning (hos mig); vaagn op at møde mig, og see (dertil)!
12 Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!
10 Og nu, I Konger! handler klogeligen; lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!
23 da ville du høre af Himmelen og gjøre og dømme dine Tjenere, at betale den Ugudelige, at give hans Vei paa hans Hoved, og retfærdiggjøre den Retfærdige, at give ham efter hans Retfærdighed!
9 Du lod høre Dom af Himmelen; Jorden frygtede og blev stille,
18 at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
1 For Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme, og Kongens Søn din Retfærdighed,
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
9 for Herrens Ansigt, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed, og Folkene med Oprigtigheder.
12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand! glem ikke de Elendige.
13 Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).
16 Hvo opstaaer med mig imod de Onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gjøre Uret?
19 Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
1 Davids Psalme. Fører til Herren, I, de Stærkes Børn! fører til Herren Ære og Styrke.
8 Men Herren skal blive evindelig, han haver beredt sin Throne til Dom.
11 Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene, og din Sandhed indtil (de øverste) Skyer.
15 Thi Herrens Dag er nær over alle Hedningerne; ligesom du gjorde, skal dig skee, dit Vederlag skal komme igjen paa dit Hoved.
13 Herren har fremstillet sig til at gaae irette, og staaer til at dømme Folkene.
32 da ville du høre i Himmelen og gjøre og dømme dine Tjenere, at fordømme den Ugudelige, at føre hans Vei paa hans Hoved, og retfærdiggjøre den Retfærdige, at give ham efter hans Retfærdighed!
5 Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
6 Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?
24 Landet bliver givet i en Ugudeliges Haand, han skjuler dets Dommeres Ansigt; (gjør han det) ikke, hvor (og) hvo er den, (der gjør det)?
1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
35 til at lade en Mands Ret bøies for den Høiestes Ansigt,
11 ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.