Salmenes bok 74:21
Lad den Ringe ikke vende beskjæmmet tilbage, lad en Elendig og Fattig love dit Navn.
Lad den Ringe ikke vende beskjæmmet tilbage, lad en Elendig og Fattig love dit Navn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Gud! gjør dig rede, udfør din Sag, kom din Forhaanelse ihu, (som dig skeer) den ganske Dag af en Daare.
18 Lad de Ugudelige vende om til Helvede, (ja) alle Hedninger, som glemme Gud!
19 Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.
6 I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.
17 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig ved din Miskundhed.
3 Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.
4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand! glem ikke de Elendige.
18 Kom dette ihu: Fjenden forhaanede Herren, og et daarligt Folk foragtede dit Navn.
19 Giv ikke (vilde) Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine Elendiges Liv evindeligen.
20 See til Pagten; thi de mørke (Steder) i Landet ere fulde af (deres) Boliger, (som gjøre) Vold.
16 saaledes skal du forfølge dem med din Storm, og forfærde dem med din Hvirvelvind.
17 Gjør deres Ansigt fuldt af Skam, at de maae søge dit Navn, Herre!
31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
26 Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.
122 Vær Borgen for din Tjener til det Gode, at de Hovmodige ikke maae gjøre mig Vold.
12 En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
13 Jeg veed, at Herren skal udføre den Elendiges Sag (og) de Fattiges Ret.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
33 De Sagtmodige saae det, de skulle glæde sig; og eders Hjerte skal leve, som søge Gud.
6 Gud! du, du veed min Daarlighed, og al min Skyld er ikke dulgt for dig.
21 (Men) foragt (os) ikke for dit Navns Skyld, agt ikke ringe din Herligheds Throne, kom ihu, at du ikke gjør din Pagt til Intet med os!
29 Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.
14 Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskjæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
3 Ja alle de, som bie efter dig, skulle ikke beskjæmmes; de skulle beskjæmmes, som handle fortrædeligen uden Aarsag.
13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
11 Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
10 Gud! hvorlænge skal Modstanderen forhaane? skal Fjenden foragte dit Navn evindeligen?
5 Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!
11 Lad den Bundnes Jamren komme for dit Ansigt, lad den: blive (i Live), som ere Dødens Børn, efter din store Arm.
5 Folk skulle glæde sig og synge (med Fryd); thi du skal dømme Folk med Ret, og Folk paa Jorden, dem skal du føre. Sela.
22 Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.
24 Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
78 Lad de Hovmodige beskjæmmes, thi de ville forvende mig med Løgn; (men) jeg, jeg vil tale om dine Befalinger.
10 Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.
4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.
3 at vi maae kjende din Vei paa Jorden, din Salighed iblandt alle Hedninger.
28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.
11 Gud, døm dem skyldige, at de falde fra deres Anslag; udstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere gjenstridige imod dig.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
17 Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.
6 Du skal ikke bøie din Fattiges Ret i hans Trætte.
7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,
2 Opløft dig, du Jordens Dommer! giv Betaling igjen over de Hovmodige.
10 Herren haver hørt min ydmyge Begjæring, Herren vil antage min Bøn.