Salmenes bok 74:20
See til Pagten; thi de mørke (Steder) i Landet ere fulde af (deres) Boliger, (som gjøre) Vold.
See til Pagten; thi de mørke (Steder) i Landet ere fulde af (deres) Boliger, (som gjøre) Vold.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Kom dette ihu: Fjenden forhaanede Herren, og et daarligt Folk foragtede dit Navn.
19 Giv ikke (vilde) Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine Elendiges Liv evindeligen.
22 et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.
21 Lad den Ringe ikke vende beskjæmmet tilbage, lad en Elendig og Fattig love dit Navn.
5 Mørkhed og Døds Skygge skulle besmitte den, en Sky skal boe over den, den hede Damp om Dagen skal forfærde den.
10 Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.
19 Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,
22 Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.
20 Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven,
17 (Der skal være) Forskrækkelse og Hule og Snare over dig, du Landets Indbygger!
16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.
3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
6 (De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne.
4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.
16 I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.
17 Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.
10 Den Retfærdige agter (med Omsorg) paa sit Bæsts Liv, men de Ugudeliges Barmhjertigheder ere (som) den Grummes.
10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,
22 Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.
6 Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.
23 Deres Bord blive for dem til en Strikke og til Betalinger, til en Snare!
24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.
25 Udøs din Vrede over dem, og lad din grumme Vrede gribe dem.
15 Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.
37 Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
12 Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset.
12 Skal din Miskundhed fortælles i Graven, din Sandhed i Fordærvelsen?
20 Skulde den skadelige Throne have Samqvem med dig, den, som gjør Møie over det, som skikket er?
5 Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de overtræde Love, forvende Skikke, gjøre en evig Pagt til Intet.
20 Gud skal høre og ydmyge dem, han, der bliver evindelig, Sela— fordi aldeles ingen Forandring er hos dem, og de frygte ikke Gud.
8 Han sidder paa Luur ved Forgaardene, han ihjelslaaer en Uskyldig i Skjul, hans Øine skjule sig imod den Svage.
22 (Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.
17 Thi den Vold imod Libanon skal skjule dig, og Dyrenes Ødelæggelse skal forskrække dem, for Menneskers Blods Skyld og Vold imod Landet, (ja) imod Staden og alle dem, som boe deri.
4 Hvorlænge skal Landet sørge, og Urter paa al Marken tørres? For deres Ondskabs Skyld, som boe derudi, ere (baade) Dyr og Fugle omkomne; thi de sagde: Han kan ikke see det Sidste af os.
14 De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.
4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
16 derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.
10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
21 (Men) foragt (os) ikke for dit Navns Skyld, agt ikke ringe din Herligheds Throne, kom ihu, at du ikke gjør din Pagt til Intet med os!
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
8 De banede Veie ere øde, den, som Pleier at gaae fremad Stien, maa lade blive; han haver brudt Pagten, forkastet Stæderne, ikke agtet et Menneske.
3 Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
23 Gjør en Lænke; thi Landet er fuldt af Bloddomme, og Staden fuld af Vold.
2 Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens Frygt.
14 Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.
7 Thi man haver ædet Jakob, og de have ødelagt hans Bolig.