Salmenes bok 139:12

Original Norsk Bibel 1866

Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 34:22 : 22 (Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.
  • Dan 2:22 : 22 Han aabenbarer de dybe og skjulte Ting; han veed, hvad der er i Mørket, og Lyset boer hos ham.
  • Hebr 4:13 : 13 Og ingen Skabning er usynlig for hans Aasyn, men alle Ting ere blotte og udspændte for hans Øine, om hvem vi tale.
  • 2 Mos 14:20 : 20 Og den kom imellem Ægypternes Hær og imellem Israels Hær, og den var Skyen og Mørket (for hine), men oplyste Natten (for disse); og den Ene kom ikke til den Anden den ganske Nat.
  • 2 Mos 20:21 : 21 Og Folket stod langt borte; og Mose gik nær til Mørket, hvor Gud var.
  • Job 26:6 : 6 Helvede er blot for ham, og Fordærvelsen haver intet Skjul.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.

    11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

  • 28 Thi du skal frelse det elendige Folk, og du skal fornedre de høie Øine.

  • 78%

    12 De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.

    13 Om jeg end forventer, (skal dog) Graven (vorde) mit Huus; jeg reder mit Leie i Mørket.

  • 29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gjøre min Mørkhed klar.

  • 13 Thi du, du eiede mine Nyrer, du skjulte mig i min Moders Liv.

  • 20 Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven,

  • 11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.

  • 19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?

  • 22 Han aabenbarer de dybe og skjulte Ting; han veed, hvad der er i Mørket, og Lyset boer hos ham.

  • 22 (Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.

  • 22 et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.

  • 16 Dagen (hører) dig til, Natten (hører) dig ogsaa til; du, du beredte Lyset og Solen.

  • 75%

    7 Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt?

    8 Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.

  • 22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.

  • 12 Skal din Miskundhed fortælles i Graven, din Sandhed i Fordærvelsen?

  • 17 fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.

  • 74%

    1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).

    2 (Hvad enten) jeg sidder eller opstaaer, da veed du det, du forstaaer min Tanke langt fra.

    3 Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.

    4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen.

  • 5 Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket fattede det ikke.

  • 3 der han lod sin Lygte skinne over mit Hoved, (der) jeg gik igjennem Mørket ved hans Lys;

  • 14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.

  • Job 3:4-6
    3 vers
    73%

    4 Den samme Dag skal være (heel) mørk, Gud skal fra oven af ikke spørge efter den, og intet Skin skal skinne over den.

    5 Mørkhed og Døds Skygge skulle besmitte den, en Sky skal boe over den, den hede Damp om Dagen skal forfærde den.

    6 Mørkhed skal indtage den samme Nat, den skal ikke glæde sig iblandt Aarets Dage, den skal ikke komme i Maanedernes Tal.

  • 20 Er ikke Herrens Dag Mørkhed og, ikke Lys? og (den er) Dunkelhed, og (der er) ikke Skin paa den.

  • 2 Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.

  • 3 En Ende haver han sat for Mørkhed, og det Yderste paa Alting undersøger han, ja, de Stene, (hvor) Mørkhed og Dødens Skygge er.

  • 13 Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?

  • 2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin.

  • 16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.

  • 72%

    15 Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden.

    16 Dine Øine saae mig, der jeg endnu var uformet, og disse Ting vare allesammen skrevne i din Bog, de Dage, som bleve dannede, da (der endnu) ikke var een af dem.

  • 9 De skulle blive drukne af dit Huses Fedme, og du skal give dem at drikke af dine Vellysters Bæk.

  • 12 Og han satte Mørkhed til Pauluner trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling (og) tykke Skyer.

  • 6 Solen skal ikke stikke dig om Dagen, eller Maanen om Natten.

  • 72%

    35 Saa see derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.

    36 Dersom da dit ganske Legeme er lyst, saa at ingen Deel deraf er mørk, bliver det Hele lyst, som naar Lyset med et klart Skin bestraaler dig.

  • 72%

    16 I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.

    17 Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.

  • 11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger.

  • 17 Og (din) Livstid skal opgaae (klarere) end Middagen, du skal flyve op, du skal vorde som Morgenen.

  • 9 i Tusmørket, om Aftenen paa Dagen, der Natten var sort, og det var mørkt.

  • 9 Stjerner i dens Tusmørke skulle formørkes, den skal vente paa Lys, og det skal ikke (komme), og den skal ikke see Morgenrødens Øienlaage;

  • 19 De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.

  • 5 Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er aldeles intet Mørke i ham.