Job 11:17
Og (din) Livstid skal opgaae (klarere) end Middagen, du skal flyve op, du skal vorde som Morgenen.
Og (din) Livstid skal opgaae (klarere) end Middagen, du skal flyve op, du skal vorde som Morgenen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
16 Thi du, du skal glemme Møie, du skal (saa lidet) komme den ihu, som det Vand, der er løbet forbi.
18 Du skal og være tryg, thi der er Haab, og du skal grave og sove tryggeligen.
19 Og du skal lægge dig, og Ingen skal forfærde (dig), og Mange skulle bede for dit Ansigt.
6 Og han skal udføre din Retfærdighed som Lyset, og din Ret som Middagslys.
1 Og tænk paa din Skaber i din Ungdoms Dage, medens de onde Dage ikke (endnu) komme, og Aarene komme, om hvilke du skal sige: Jeg haver ikke Lyst til dem;
2 medens Solen og Lyset og Maanen og Stjernerne ikke endnu blive mørke, ei heller de tykke Skyer komme tilbage efter Regnen;
8 Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal snart grønnes, og din Retfærdighed skal fremgaae for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.
4 og som Lys om Morgenen, naar Solen opgaaer, om Morgenen, naar der ikke ere Skyer, naar Græsset (voxer) af Jorden af Solskin efter Regnen.
7 Lyset er og sødt, og det er lysteligt for Øinene at see Solen.
8 Men enddog et Menneske lever mange Aar (og) glæder sig i dem alle, kommer han dog de mørke Dage ihu, thi de ere mange, (og) alt det, der vederfares, er Forfængelighed.
9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.
10 Saa bortvend Fortørnelse fra dit Hjerte, og lad Ondskab fare fra dit Kjød, thi Barndom og Ungdom er Forfængelighed.
19 Solen skal ikke ydermere være dig til et Lys om Dagen, og Maanen skal ikke oplyse dig til et Skin, men Herren skal være dig til et evigt Lys, og din Gud til din Herlighed.
20 Din Sol skal ikke ydermere gaae ned, og din Maane ikke borttages; thi Herren skal være dig til et evigt Lys, og din Sorgs Dage ere (da) fuldendte.
11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.
11 Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den stadfæstes for dig, og Lyset skal skinne paa dine Veie.
25 Da skal hans Kjød blive saftigt, mere end i Barndommen, han skal komme igjen til sin Ungdoms Dage.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
12 Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset.
25 Ja, den Almægtige skal være dig det (skjønne) Guld, og være dig Sølv til megen Styrke.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
3 der han lod sin Lygte skinne over mit Hoved, (der) jeg gik igjennem Mørket ved hans Lys;
4 ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun;
11 Thi dine Dage skulle blive mange ved mig, og Livs Aar skulle tillægges dig.
6 (og) om du er reen og oprigtig, da skal han nu opvække (Godt) over dig og gjøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
7 Og det Første, du (haver havt, skal have været) lidet, men det Sidste, (som) du (skal have), skal voxe saare.
9 Stjerner i dens Tusmørke skulle formørkes, den skal vente paa Lys, og det skal ikke (komme), og den skal ikke see Morgenrødens Øienlaage;
12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?
12 De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.
21 Og nu seer man ikke Lys, som er klart i de (øverste) Skyer, (men) naar Veiret gaaer over, da renser det dem.
5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage? ere dine Aar som en Mands Dage?
13 Men du, (Daniel!) gak til Enden; og du skal hvile og staae i din Lod ved Dagenes Ende.
18 Men de Retfærdiges Sti er som et skinnende Lys, der fremgaaer og lyser indtil høi Dag.
10 og (dersom) du fremdrager dit Hjerte for den Hungrige og mætter en fortrykt Sjæl, da skal dit Lys oprinde i Mørket, og din Mørkhed (skal være) som Middagen.
29 Og du skal føle for dig om Middagen, ligesom den Blinde føler for sig i Mørket, og du skal ingen Lykke have paa dine Veie; og du skal aleneste lide Vold og røves alle Dage, og Ingen skal frelse dig.
67 Om Morgenen skal du sige: Gid det var Aften, og om Aftenen skal du sige: Gid det var Morgen, for dit Hjertes Rædsel, som du skal ræddes med, og for dine Øines Syn, som du skal see.
5 Men nu det kommer til dig, da kjedes du (derved); det haver rammet paa dig, og du er forfærdet.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?
6 Solen skal ikke stikke dig om Dagen, eller Maanen om Natten.
28 Thi du skal frelse det elendige Folk, og du skal fornedre de høie Øine.
23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
21 Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort?
26 Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom et Neg optages i sin Tid.
17 Dine Øine skulle beskue Kongen i hans Deilighed, de skulle see et langt fraliggende Land.
9 De skulle blive drukne af dit Huses Fedme, og du skal give dem at drikke af dine Vellysters Bæk.
13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!
26 Og Maanens Lys skal være som Solens Lys, og Solens Lys skal være syvfold, som syv Dages Lys, paa den Dag, da Herren skal forbinde sit Folks Brøst og læge dets Vunders Saar.
17 fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.