Jobs bok 5:26

Original Norsk Bibel 1866

Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom et Neg optages i sin Tid.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 15:15 : 15 Men du skal fare til dine Fædre med Fred, du skal blive begraven i en god Alderdom.
  • Ordsp 9:11 : 11 Thi dine Dage skulle blive mange ved mig, og Livs Aar skulle tillægges dig.
  • Ordsp 10:27 : 27 Herrens Frugt skal formere Dagene, men de Ugudeliges Aar skulle forkortes.
  • 1 Mos 25:8 : 8 Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sine Folk.
  • Job 42:16-17 : 16 Og Job levede derefter hundrede og fyrretyve Aar, og saae sine Børn og sine Børnebørn i fjerde Slægt. 17 Og Job døde, gammel og mæt af Dage.
  • Sal 91:16 : 16 Jeg vil mætte ham med et langt Liv, og lade ham see paa min Salighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 27 See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.

  • 15 Men du skal fare til dine Fædre med Fred, du skal blive begraven i en god Alderdom.

  • 25 Og du skal fornemme, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.

  • 5 Og Tærsketiden skal vare for eder til Viinhøsten, og Viinhøsten skal vare til Kornsæden; og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle boe tryggeligen i eders Land.

  • 11 og du skal hyle paa dit Yderste, naar dit Kjød og dit Legeme er fortæret,

  • 23 Denne maae døe i sin fuldkomne Styrke, han var ganske rolig og tryg.

  • 69%

    17 Og (din) Livstid skal opgaae (klarere) end Middagen, du skal flyve op, du skal vorde som Morgenen.

    18 Du skal og være tryg, thi der er Haab, og du skal grave og sove tryggeligen.

  • 69%

    32 Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien.

    33 Jordklimperne ved Bækken smage ham vel, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem, (som vare) for ham, er ikke Tal.

  • 2 Han gaaer op som et Blomster og afskjæres, og han flyer som en Skygge og bestaaer ikke.

  • 14 De, som ere plantede i Herrens Huus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.

  • 69%

    5 og de ogsaa frygte sig for det Høie, og der ere Forskrækkelser paa Veien, og Mandeltræet blomstrer, og Græshoppen bliver sig selv til en Byrde, og Begjærligheden forgaaer; thi Mennesket farer til det Huus, hvor han (bliver) evindelig, og Græderne gaae omkring paa Gaden;

    6 medens Sølvsnoren endnu ikke borttages, og Guldskaalen sønderstødes, og Krukken sønderbrydes ved Kilden, og Hjulet sønderstødes ved Brønden,

    7 og Støvet kommer til Jorden igjen, som det var (før), og Aanden kommer til Gud igjen, som gav den.

  • 69%

    5 Du bortskyllede dem, de ere som en Søvn; om Morgenen ere de som Græs, der omskiftes.

    6 Om Morgenen blomstrer det, og det omskiftes; om Aftenen afhugges det og tørres.

  • 11 Hans Been ere fulde af hans skjulte (Synder), og (hver af dem) skal ligge i Støv med ham.

  • 13 Men du, (Daniel!) gak til Enden; og du skal hvile og staae i din Lod ved Dagenes Ende.

  • 8 Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sine Folk.

  • 28 Thi Jorden bærer Frugt af sig selv, først Græs, derefter Ax, derefter fuldkomment Korn i Axet.

  • 11 Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.

  • 28 See, jeg vil samle dig til dine Fædre, at du skal samles til din Grav med Fred, at dine Øine ikke skulle see paa al den Ulykke, som jeg vil lade komme over dette Sted og over dets Indbyggere; og de sagde Kongen det igjen.

  • 23 Thi jeg veed, du fører mig til Døden igjen, og til alle Levendes Forsamlings Huus.

  • 36 Du Daare! det, som du saaer, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke døer.

  • 8 Om dets Rod bliver gammel i Jorden, og Stubben deraf døer i Støvet,

  • 67%

    17 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed bliver stor.

    18 Thi han skal slet Intet tage (med sig), naar han døer; hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.

    19 Enddog han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man lover dig, fordi du gjør dig tilgode,

  • 26 De skulle ligge tilsammen i Støvet, og Ormene skulle skjule dem.

  • 12 (Naar) det endnu (staaer) i sin Grøde, (enddog) det ikke oprykkes, skal det dog borttørres førend alt Græs.

  • 2 Der er Tid at fødes, og Tid at døe, Tid at plante, og Tid at oprykke det Plantede,

  • 23 Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.

  • 4 Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag).

  • 67%

    15 Derfor er dette ogsaa en ond Syge, at han i alle Maader skal fare, saasom han kom; hvad Fordeel haver han da (deraf), at han haver arbeidet i Veiret,

    16 at han og maatte æde i Mørke alle sine Dage, baade med megen Græmmelse og sin Sygdom og Fortørnelse?

  • 5 Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal (sat) hos dig, haver du sat hans beskikkede (Tid), som han ikke kan overgaae,

  • 17 Og Job døde, gammel og mæt af Dage.

  • 20 Derfor, see, jeg vil samle dig til dine Fædre, og du skal samles til din Grav i Fred, og dine Øine skulle ikke see paa al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted; og de førte Kongen Svar tilbage.

  • 7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.

  • 10 Jeg, jeg sagde: Da mine Dage afskjæres, maa jeg fare til Gravens Porte, jeg maa savne det Øvrige af mine Aar.

  • 15 alt Kjød maatte opgive Aanden tillige, og Mennesket blive til Støv igjen.

  • 14 Naar en Mand døer, mon han skal leve (igjen)? (da) vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Omskiftelse kom.

  • 32 Før hans Dag (kommer), skal den opfyldes, og hans Green skal ikke grønnes.

  • 13 De slide deres Dage i det Gode, og i et Øieblik nedtrykkes de til Helvede.

  • 25 (Naar) Høet er bortført, saa lader Græsset sig igjen see, og Urterne sankes paa Bjergene.

  • 9 En Sky forgaaer og farer bort; ligesaa den, der farer ned til Graven, skal ikke komme op (igjen).

  • 8 Men enddog et Menneske lever mange Aar (og) glæder sig i dem alle, kommer han dog de mørke Dage ihu, thi de ere mange, (og) alt det, der vederfares, er Forfængelighed.

  • 11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.