Job 21:23

Original Norsk Bibel 1866

Denne maae døe i sin fuldkomne Styrke, han var ganske rolig og tryg.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 20:22-23 : 22 Naar han haver fyldt sin Overflødighed, skal han (dog) blive bange; hver den Usles Haand skal komme over ham. 23 Han skal vel have at fylde sin Bug med, (men Gud) skal sende sin grumme Vrede over ham og lade regne over ham i hans Kjød.
  • Sal 49:17 : 17 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed bliver stor.
  • Sal 73:4-5 : 4 Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt. 5 De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker.
  • Luk 12:19-21 : 19 Og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad! 20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræve de din Sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du haver beredt? 21 Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    24 Hans Kar vare fulde af Melk, og Marven i hans Been var vædskefuld.

    25 Men en (Anden) maa døe med en beskelig (bedrøvet) Sjæl, og haver ikke ædet af det Gode.

    26 De skulle ligge tilsammen i Støvet, og Ormene skulle skjule dem.

  • 4 Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

  • 17 Og Job døde, gammel og mæt af Dage.

  • 72%

    21 Thi hvad Lyst skal han have til sit Huus efter sig, naar hans Maaneders Tal er deelt midt over?

    22 Mon man kan lære Gud Kundskab, da han, han dømmer de Høie?

  • 72%

    22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.

    23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.

  • 21 Farer deres Ypperlighed ikke bort, som var i dem? (ja) de døe, men ikke udi Viisdom.

  • 71%

    26 Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom et Neg optages i sin Tid.

    27 See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.

  • 19 Den Rige lægger sig og samles ikke, han oplader sine Øine, saa er han ikke (mere at finde).

  • 13 De slide deres Dage i det Gode, og i et Øieblik nedtrykkes de til Helvede.

  • 70%

    23 Thi jeg veed, du fører mig til Døden igjen, og til alle Levendes Forsamlings Huus.

    24 Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).

  • 70%

    1 Den Retfærdige omkommer, og der er Ingen, som lægger det paa Hjerte, og fromme Folk hensamles, men der er Ingen, som giver Agt (paa), at den Retfærdige hensamles fra det Onde.

    2 Han skal gaae ind med Fred, de skulle hvile sig i deres Sovekammere, (hver,) som vandrer for ham.

  • 70%

    32 Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien.

    33 Jordklimperne ved Bækken smage ham vel, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem, (som vare) for ham, er ikke Tal.

  • 10 Men en Mand døer og svækkes, og et Menneske opgiver Aanden; hvor er han da?

  • 20 Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • 22 og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe.

  • 20 De døe i et Øieblik, og et Folk bæver og forgaaer midt om Natten, og de Mægtige tages bort, (endskjøndt) ikke ved Haand.

  • 17 Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.

  • 68%

    21 dem, som bie efter Døden, men den (kommer) ikke, og grave efter den mere end efter de skjulte (Liggendefæer),

    22 dem, som glæde sig med Fryd, (og) fryde sig, naar de finde Graven,

  • 68%

    17 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed bliver stor.

    18 Thi han skal slet Intet tage (med sig), naar han døer; hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.

  • 15 alt Kjød maatte opgive Aanden tillige, og Mennesket blive til Støv igjen.

  • 23 Han, han skal døe, fordi (han vilde) ikke lade sig tugte, og fare vild for sin megen Daarligheds Skyld.

  • 68%

    21 Der skal Intet være tilovers, som han kan æde; derfor skal han ikke vente sit Gode.

    22 Naar han haver fyldt sin Overflødighed, skal han (dog) blive bange; hver den Usles Haand skal komme over ham.

  • 4 Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag).

  • 15 Jeg haver seet Allehaande i min Forfængeligheds Dage; der er en Retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en Ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.

  • 15 Hans Overblevne skulle begraves i Døden, og hans Enker skulle ikke græde.

  • 48 Kom ihu, hvad mit Livs Tid er; hvorfor skulde du have skabt alle Menneskens Børn forgjæves?

  • 22 Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve.

  • 11 Hans Been ere fulde af hans skjulte (Synder), og (hver af dem) skal ligge i Støv med ham.

  • 13 Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.

  • 19 Thi hvad som hændes Menneskens Børn, det hændes (og) Dyrene, og eens hændes (dem begge); som disse døe, saa døe (og) hine, og de have alle eens Aand, og Mennesket haver ingen Ypperlighed fremfor et (andet) Dyr, thi det er alt Forfængelighed.

  • 14 Naar en Mand døer, mon han skal leve (igjen)? (da) vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Omskiftelse kom.

  • 25 Der er en Vei, som synes en Mand ret, men det Sidste deraf er Dødens Veie.

  • 21 En Lyd af (mange) Forskrækkelser er for hans Øren; i Fred (frygter han sig, at) en Ødelægger skal komme over ham.

  • 28 Paa Retfærdigheds Sti er Livet, og (dens) Sties Vei er ikke Døden.

  • 8 Men enddog et Menneske lever mange Aar (og) glæder sig i dem alle, kommer han dog de mørke Dage ihu, thi de ere mange, (og) alt det, der vederfares, er Forfængelighed.

  • 7 Hvorfor leve de Ugudelige, blive gamle, ja veldige i Formue?

  • 18 Og jeg sagde: Jeg vil opgive Aanden i min Rede, og gjøre Dagene mangfoldige som Sand.

  • 2 Han gaaer op som et Blomster og afskjæres, og han flyer som en Skygge og bestaaer ikke.