Jobs bok 41:22
Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve.
Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa.
21Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.
19Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt.
20Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.
21Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.
22Kan du give Hesten Styrke, eller iføre dens Hals med Vrinsken?
23Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.
16Den ligger under (Træer, som give) Skygge, i Skjul, i Rør og Dynd.
17(Træer, som give) Skygge, skjule den, (ethvert med) sin Skygge; Vidierne ved Bækken ere omkring den.
18See, den kan med Vold tilbageholde en Flod (og) haster ikke, den fordrister sig til at kunne opøse Jordanen med sin Mund.
26Han løber med (en oprakt) Hals imod ham, med sine tykke (og) høie Skjolde;
27thi han haver skjult sit Ansigt med Fedme og gjort Folder paa (sin) Lænd.
11Forskrækkelser skulle forfærde ham trindt omkring, og de skulle drive ham hid og did, hvor han gaaer.
12Hans Kraft skal (vansmægte) af Hunger, og Ulykke skal være beredt ved hans Side.
13Dødens Førstefødte skal fortære hans Huds Lemmer, ja den skal fortære hans Lemmer.
14Hans Tillid skal oprykkes af hans Paulun, og man skal komme ham til at gaae til Forskrækkelsers Konge.
22Dog hans Kjød, (saa længe det er) paa ham, maa have Smerte, og hans Sjæl, (saa længe den er) hos ham, maa sørge.
24Hans Kar vare fulde af Melk, og Marven i hans Been var vædskefuld.
19Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been,
20saa at hans Liv væmmes ved Brød, og hans Sjæl ved nydelig Mad.
21Hans Kjød fortæres, saa man ikke kan see det, og hans Been, som ikke sees, blive sønderknuste;
25Da skal hans Kjød blive saftigt, mere end i Barndommen, han skal komme igjen til sin Ungdoms Dage.
25(Gud) uddrog sit Sværd, og det gik ud af hans Liv, og (som) en Lynild skal det gaae ud af hans Galde; Forfærdelser (skulle være) over ham.
26Al Mørkhed er skjult i hans skjulte (Liggendefæer), en Ild, som ikke er opblæst, skal fortære ham; det skal gaae den ilde, som er overbleven i hans Paulun.
13(om) han vilde spare den og ikke forlade den, og vilde holde den tilbage inden i sin Gane,
14(saa skal dog) hans Brøde forvandles i hans Liv, (det skal blive) til Øglegalde inden i ham.
14Dens Kjøds Stykker hænge ved (hverandre); det er fast paa den, det kan ikke bevæges.
15Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen).
9Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage.
21indtil han opfylder din Mund med Latter, og dine Læber med Frydeskrig.
21En Lyd af (mange) Forskrækkelser er for hans Øren; i Fred (frygter han sig, at) en Ødelægger skal komme over ham.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
25Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.
22Og de skulle være din Sjæls Liv, og Naade for din Hals.
19Der skal ingen Piil jage den paa Flugt, Slyngestene ere blevne forvandlede for den til Halm.
23Mon den skal gjøre en Pagt med dig, at du kan tage den til en Tjener evindelig?
17See, jeg haver seet, (at det er) godt, (og) at det er smukt at æde og drikke, og at see (og nyde) det Gode i alt sit Arbeide, som En arbeider under Solen i sit Livs Dages Tal, som Gud haver givet ham; thi det er hans Deel.
5Synger (Psalmer) for Herren, I hans Hellige, og takker ham til hans Helligheds Ihukommelse.
4Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
12Dens Aande kan stikke Ild paa Kul, og en Lue udgaaer af dens Mund.
30Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.
24Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;
1En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
4Mit Hjerte blev forvildet, Gruelse haver forfærdet mig, Tusmørket, som jeg havde Lyst til, haver han sat mig til Forfærdelse.
11Hans Been ere fulde af hans skjulte (Synder), og (hver af dem) skal ligge i Støv med ham.
18Ved (Sygdommens) megen Kraft forvender sig mit Klædebon; han omgjordede mig (med) Smerte, som Kraven paa min Kjortel.
22Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
13Hjertet skal og, idet det leer, have Smerte, og det Sidste af den Glæde er Bedrøvelse.
8Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Been.