Job 39:19

Original Norsk Bibel 1866

Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 147:10 : 10 Han haver ikke Lyst til Hestens Styrke, han haver ikke Behagelighed til en Mands Been.
  • Mark 3:17 : 17 og Jakobus, Zebedæi Søn, og Johannes, Jakobi Broder, og han tillagde dem Navn (af) Boanerges, det er: Tordens-Sønner;
  • 2 Mos 15:1 : 1 Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for Herren, og sagde: Jeg vil synge for Herren, thi han er høit ophøiet; Hesten og den, som red derpaa, haver han nedstyrtet i Havet.
  • Job 39:25 : 25 Den leer ad Frygten og forskrækkes ikke, og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
  • Sal 93:1 : 1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
  • Sal 104:1 : 1 Min Sjæl, lov Herren! Herre, min Gud! du er saare stor, du haver iført dig Majestæt og Herlighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.

    21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.

    22 Kan du give Hesten Styrke, eller iføre dens Hals med Vrinsken?

    23 Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.

    24 (Dens Fødder) grave i Dalen, og den glæder sig ved sin Kraft; den kan udgaae imod den, (som bærer) Rustning.

  • 18 og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem (istykker), og et (vildt) Dyr paa Marken søndertræde dem.

  • 77%

    9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.

    10 See nu Behemoth, som jeg gjorde hos dig, den æder Græs som en Oxe.

  • 13 I dens Hals bliver Styrke varagtig, og Angest hopper for ved den.

  • 73%

    9 hvilket jeg haver givet den slette Mark til sit Huus, og et salt (Land) til sine Boliger.

    10 Det leer ad Stadens Bulder, det hører ikke Driverens megen Fnysen.

    11 Hvad det opsøger paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det Grønne.

  • 17 Hesten slaaer Feil til Frelse, og kan ikke redde ved sin store Styrke.

  • 13 Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig?

  • 5 Kan du tælle de Maaneder, som de opfylde, eller veed du Tiden, naar de føde,

  • 10 Han haver ikke Lyst til Hestens Styrke, han haver ikke Behagelighed til en Mands Been.

  • 15 Du traadte med dine Heste i Havet, (ja) i mange Vandes Hob.

  • 9 Værer ikke som Hest (og) Mule, der ikke have Forstand, hvis Mund man maa tvinge med Tømme og Bidsel, (fordi) de ikke ville komme nær til dig.

  • 9 Jeg haver lignet dig, min Veninde! ved mine Heste for Pharaos Vogne.

  • 31 Hesten er beredt til Krigens Dag, men Frelse hører Herren til.

  • 70%

    34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?

    35 Kan du udlade Lynene, at de fare hen, og at de sige til dig: See, her ere vi?

  • 8 Og dets Heste ere lettere end Pardere, og (deres Tænder) skulle være skarpere end Ulves om Aftenen, og dets Ryttere adsprede sig, ja, dets Ryttere komme langt fra, de flyve som en Ørn, der haster til at æde.

  • 15 Thi Bjergene bære Foder til den, og alle (vilde) Dyr paa Marken lege der.

  • 5 Mon et vildt Æsel skryder over Græsset? eller skulde en Oxe brøle over sit Foder?

  • 6 De, som vare stolte i Hjertet, bleve berøvede, de slumrede deres Søvn, og ingen af Stridsmændene fandt (Magt i) sine Hænder.

  • 69%

    1 Kan du jage Rov til en gammel Løve og opfylde de unge Løvers Liv,

    2 naar de lægge sig ned i (deres) Boliger (og) blive i Hulen til at lure?

  • 8 Mon Herrens (Vrede) var optændt imod Floderne? mon din Vrede var imod Floderne? mon din Grumhed var imod Havet? der du foer paa dine Heste, dine Vogne vare til Frelse.

  • 19 Kan (Nogen) fange den i dens Øine, (eller) igjennembore (dens) Næse med Snarer?

  • 18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.

  • 3 Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.

  • 69%

    15 Veed du, naar Gud lægger (Saadant) paa dem, og naar han lader sin Skyes Lys skinne?

    16 Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?

  • 22 Da bleve Hestens Hover forslidte ved Renden, ved dens stærke (Rytteres) Renden.

  • 4 Spænder Hestene for og stiger op, I Ryttere! og stiller eder frem med Hjelme paa; polerer Spydene, ifører Pantserne.

  • 69%

    26 (Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind,

    27 da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd.

  • 39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.

  • 18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?

  • 16 Men I sagde: Nei, men vi ville flye paa Heste; derfor skulle I flye; og vi ville ride paa lette (Heste); derfor skulle eders Forfølgere og være lette.

  • 22 Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve.

  • 2 Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit.

  • 7 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem.

  • 5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).

  • 8 (ham) skal man fremføre i kongeligt Klædebon, som Kongen (pleier) at iføre sig, og paa den Hest, som Kongen (pleier) at ride paa, og der skal sættes en kongelig Krone paa hans Hoved.

  • 25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?