Jobs bok 41:2
Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit.
Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt?
3Jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens store Styrkes Beskaffenhed og dens Skikkelses Yndelighed.
4Hvo haver opslaaet Overdelen af dens Klæder? hvo tør komme med dobbelt Bidsel (til den)?
5Hvo haver opladt dens Ansigts Døre? dens Tænder ere forfærdelige trindt omkring.
6(Dens) stærke Skjolde ere prægtige, (hvert af dem) er tillukket (som) med et fast Segl.
7Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem.
8De hænge, det ene ved det andet, de fatte sig (tilhobe) og adskilles ikke (fra hverandre).
23Mon den skal gjøre en Pagt med dig, at du kan tage den til en Tjener evindelig?
24Kan du lege med den som med en Fugl, eller binde den hos dine (unge) Piger?
29Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig tilbage ad den Vei, som du kom paa.
13I dens Hals bliver Styrke varagtig, og Angest hopper for ved den.
14Dens Kjøds Stykker hænge ved (hverandre); det er fast paa den, det kan ikke bevæges.
15Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen).
16For dens Høihed grue de Stærke; fordi den sønderbryder (Alt), rense de sig fra Synd.
28Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig ad den Vei tilbage, som du kom paa.
19Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt.
20Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.
4Men jeg vil lægge Kroge i dine Kjæver, og lade Fiske i dine Strømme hænge ved dine Skjæl; og jeg vil drage dig op midt af dine Strømme, og alle Fiske i dine Strømme skulle hænge ved dine Skjel.
9hvilket jeg haver givet den slette Mark til sit Huus, og et salt (Land) til sine Boliger.
10Det leer ad Stadens Bulder, det hører ikke Driverens megen Fnysen.
11Hvad det opsøger paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det Grønne.
1Paa den samme Dag skal Herren hjemsøge med sit det haarde og det store og stærke Sværd over Leviathan, (som er) en Stangslange, ja over Leviathan, (som er) en bugtet Slange, og han skal ihjelslaae Dragen, som er i Havet.
2Den Herre Herre haver svoret ved sin Hellighed: Visseligen, see, de Dage komme over eder, at man skal optage eder med Baadshager, og eders Efterkommere med Fiskekroge.
12Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?
14Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
15Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
26Der gaae Skibene, (der er) Leviathan, som du dannede at lege derudi.
18Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
19Der skal ingen Piil jage den paa Flugt, Slyngestene ere blevne forvandlede for den til Halm.
20Skud agtes som Halm, og den leer ad det bævende Glavind.
21Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.
22Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve.
9Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
16Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
10Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.
31Kan du binde den lystelige Syvstjerne, eller opløse Orions Reb?
34Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
14Og (hvi) skulde du gjøre Menneskene som Fiske i Havet, som Orme, der have ingen Regenter?
17(Træer, som give) Skygge, skjule den, (ethvert med) sin Skygge; Vidierne ved Bækken ere omkring den.
18See, den kan med Vold tilbageholde en Flod (og) haster ikke, den fordrister sig til at kunne opøse Jordanen med sin Mund.
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
15Thi Bjergene bære Foder til den, og alle (vilde) Dyr paa Marken lege der.
4Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
12Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
2naar de lægge sig ned i (deres) Boliger (og) blive i Hulen til at lure?
13(om) han vilde spare den og ikke forlade den, og vilde holde den tilbage inden i sin Gane,
17Og jeg sønderbrød den Uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte kaste Rovet af sine Tænder.