Salmenes bok 104:26
Der gaae Skibene, (der er) Leviathan, som du dannede at lege derudi.
Der gaae Skibene, (der er) Leviathan, som du dannede at lege derudi.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Herre, hvormange ere dine Gjerninger! du gjorde dem alle viseligen; Jorden er fuld af dine Eiendomme.
25 (Anlangende) dette store og vide (og) brede Hav, der vrimler det, og der er ikke Tal paa, der ere levende (Fiske), de smaae med de store.
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.
23 De, som fare ned paa Havet i Skibe, som udrette (deres) Gjerning i store Vande,
24 — de, de saae Herrens Gjerninger, og hans underlige Gjerninger i det Dybe.
25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.
1 Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt?
2 Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit.
1 Paa den samme Dag skal Herren hjemsøge med sit det haarde og det store og stærke Sværd over Leviathan, (som er) en Stangslange, ja over Leviathan, (som er) en bugtet Slange, og han skal ihjelslaae Dragen, som er i Havet.
25 Tharsis-Skibe, de sang om dig (for) din Handels (Skyld), ja, du var fyldt, og var saare æret midt i Havet.
26 Dine Rorsmænd førte dig paa store Vande, (men) Østenvinden sønderbrød dig midt i Havet.
8 Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,
13 Du, du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Dragers Hoveder i Vandene.
14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
20 Og Gud sagde: Vandet udgive mangfoldigen vrimlende Dyr, (som have) levende Sjæle; og Fugle skulle flyve over Jorden, imod Himmelens udstrakte Befæstnings Overdeel.
21 Og Gud skabte de store Hvalfiske og allehaande levende og rørende Dyr, som Vandet udgav mangfoldigen efter sit Slags, og allehaande Fugle med Vinger efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt.
14 Og (hvi) skulde du gjøre Menneskene som Fiske i Havet, som Orme, der have ingen Regenter?
15 Han drager dem op allesammen med en Krog, samler dem i sit Vod og sanker dem i sit Garn; derfor skal han glæde og fryde sig.
4 See, ogsaa Skibene, enddog de ere saa store og drives af stærke Vinde, vendes med et saare lidet Ror, hvor Styrmandens Fart vil hen.
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
16 og over alle Tarsis-Skibe, og over alle ønskelige (kunstige) Billeder.
9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
7 Bævelse betog dem der, Angest som en (Qvindes), der føder.
18 noget krybende Dyrs Skikkelse paa Jorden, nogen Fisks Skikkelse, som er i Vandet under Jorden,
12 Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?
15 det ene Hav og de tolv Oxne derunder;
16 Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,
4 Og Herren kastede et stort Veir paa Havet, og der var en stor Storm paa Havet, at man tænkte, Skibet skulde sønderbrydes.
7 Havet skal bruse og dets Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
34 Paa den Tid du er sønderbrudt af Havet i de dybe Vande, er din Handel og al din Forsamling midt i dig falden.
30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.
15 Thi Bjergene bære Foder til den, og alle (vilde) Dyr paa Marken lege der.
10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.
44 og det ene Hav og de tolv Øxne under Havet,
16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.
8 eller tal til Jorden, og den skal lære dig (det), og Fiskene i Havet skulle fortælle dig (det).
20 Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven,
5 De Døde bæve under Vandene, og de, som boe deri.
7 Lover Herren fra Jorden, I Drager og alle Afgrunde!
6 (Dens) stærke Skjolde ere prægtige, (hvert af dem) er tillukket (som) med et fast Segl.
14 Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld.
3 Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.
27 Og Hiram sendte sine Tjenere paa det Skib, Skibsmænd, erfarne tilsøes, med Salomos Tjenere.