Jobs bok 12:8
eller tal til Jorden, og den skal lære dig (det), og Fiskene i Havet skulle fortælle dig (det).
eller tal til Jorden, og den skal lære dig (det), og Fiskene i Havet skulle fortælle dig (det).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det);
7Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,
8Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,
10skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?
11som lærer os fremfor Dyr paa Jorden, og gjør os visere end Fuglene under Himmelen?
9Hvo veed ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand haver gjort dette?
18noget krybende Dyrs Skikkelse paa Jorden, nogen Fisks Skikkelse, som er i Vandet under Jorden,
14Og (hvi) skulde du gjøre Menneskene som Fiske i Havet, som Orme, der have ingen Regenter?
15Han drager dem op allesammen med en Krog, samler dem i sit Vod og sanker dem i sit Garn; derfor skal han glæde og fryde sig.
10(Vilde) Dyr og alt Qvæget, Orme og flyvende Fugle!
1Hører til, I Himle, og jeg vil tale; og Jorden skal høre min Munds Taler.
24Herre, hvormange ere dine Gjerninger! du gjorde dem alle viseligen; Jorden er fuld af dine Eiendomme.
25(Anlangende) dette store og vide (og) brede Hav, der vrimler det, og der er ikke Tal paa, der ere levende (Fiske), de smaae med de store.
26Der gaae Skibene, (der er) Leviathan, som du dannede at lege derudi.
27De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.
33Og han talede om Træerne, fra Cederen, som er paa Libanon, og indtil Isoppen, som udvoxer af Væggen, og han talede om Dyrene og om Fuglene og om de krybende Dyr og om Fiskene.
3Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles.
8Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
7Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er bleven tæmmet af den menneskelige Natur;
7Havet skal bruse og dets Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
8Floderne skulle klappe med Haand, Bjergene skulle synge med Fryd tillige,
16Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
32Havet skal bruse og dets Fylde, Marken skal frydes og alt det, som er derpaa.
2Og Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle (vilde) Dyr paa Jorden og over alle Fugle under Himmelen, over alt det, som kryber paa Jorden, og over alle Fiske i Havet, de skulle være givne i eders Hænder.
18Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen.
7Lover Herren fra Jorden, I Drager og alle Afgrunde!
29der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
16Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
17Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,
33Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
34Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
4Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
33Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.
30See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.
10Men jeg, jeg vil med Taksigelses Røst offre til dig, jeg vil betale det, jeg haver lovet; Salighed (hører) Herren til.
12Thi den Hellig-Aand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.
4Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
23Thi din Pagt skal være med Stenene paa Marken, og (de vilde) Dyr paa Marken skulle holde Fred med dig.
14Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
34Thi Herren hører de Fattige og foragter ikke sine Bundne.
12Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?
1Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt?
24Lærer mig, og jeg, jeg vil tie, og underviser mig, hvad jeg haver faret vild udi.
24— de, de saae Herrens Gjerninger, og hans underlige Gjerninger i det Dybe.
20Og Gud sagde: Vandet udgive mangfoldigen vrimlende Dyr, (som have) levende Sjæle; og Fugle skulle flyve over Jorden, imod Himmelens udstrakte Befæstnings Overdeel.
8som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
20Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.
8Thi Kjære, spørg den forrige Slægt, og bered dig til (at betænke) det, som deres Fædre have randsaget;
15See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
22Og Gud velsignede dem og sagde: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Vandene i Havet, og Fuglene vorde mangfoldige paa Jorden.