Jobs bok 15:17
Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,
Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 det, de Vise have kundgjort og ikke dulgt, (det, de fik) af deres Fædre,
10 Derfor siger jeg: Hør mig; jeg, jeg vil ogsaa kundgjøre min Kundskab.
1 See, det haver mit Øie seet altsammen, mit Øre haver hørt og forstaaet sig derpaa.
2 Ligesom I vide, veed jeg, (ja) jeg ogsaa; jeg feiler ikke mere end I.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
5 Jeg haver hørt dig med hørende Øre, og nu haver mit Øie seet dig.
32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
11 Jeg vil lære eder ved Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.
12 See, I alle, I have seet det; hvorfor ville I da vorde saa aldeles forfængelige?
6 (Dette) haver du hørt, see det (dog) altsammen, og I, skulde I ikke kundgjøre det? jeg haver fra den (Tid) ladet dig høre nye Ting og de (lønligen) bevarede, men du forstod dem ikke.
23 Vender eder til min Straf; see, jeg vil (overflødig) udgyde over eder min Aand, jeg vil kundgjøre eder mine Ord.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.
8 Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?
16 hvor meget mere er den Mand vederstyggelig og stinkende (for ham), der drikker Uretfærdighed som Vand?
15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
17 (Nu) vil jeg, jeg ogsaa svare min Deel, ogsaa jeg vil kundgjøre min Kundskab.
11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.
27 da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
4 Og Manden sagde til mig: Du Menneskesøn! see til med dine Øine, og hør med dine Øren, og sæt dit Hjerte til alt det, som jeg vil lade dig see, thi du er derfor hidført, for at (jeg vil) lade dig see det; forkynd Israels Huus alt det, du seer.
27 hvilken jeg, jeg skal beskue for mig, og mine Øine skulle see, og ikke en Fremmed, (endskjøndt) mine Nyrer ere fortærede i mit Skjød.
2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
27 See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.
33 Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.
15 Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa?
31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.
2 Bi mig lidet, og jeg vil kundgjøre dig, at (her er) endnu at tale for Gud.
3 Jeg vil ophente min Kundskab langt borte, og tillægge den, som haver gjort mig, Retfærdighed.
26 Jeg fortalte mine Veie, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke.
6 og vilde kundgjøre dig Viisdoms skjulte Ting! thi der er dobbelt Kraft (hos ham); men viid, at Gud kræver (Noget) af dig for din Misgjernings Skyld.
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgjøre Viisdom.
17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.
18 Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
20 Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.
17 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
18 Jeg, jeg sagde i mit Hjerte om Menneskens Børns Handel, at Gud vilde gjøre det klart for dem, og at de skulde see, at de ere for sig selv (som) Dyr.
2 Jeg vil oplade min Mund ved Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordum (Tid),
20 Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?
20 Dog, gjør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
3 Hvorfor lader du mig see Uret og skue Møie? baade Ødelæggelse og Vold er for mig, og der er Kiv og Trætte, som man maa bære.
15 See, de, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? Kjære, lad det komme.
3 Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.
9 da forkynder han dem deres Gjerning og deres Overtrædelser, fordi de have taget Overhaand;