Jobs bok 15:18
det, de Vise have kundgjort og ikke dulgt, (det, de fik) af deres Fædre,
det, de Vise have kundgjort og ikke dulgt, (det, de fik) af deres Fædre,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,
3 som vi have hørt og vide, og vore Fædre fortalte os;
4 at vi ikke skulde dølge det for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men fortælle Herrens megen Priis og hans Styrke og hans underlige Gjerninger, som han haver gjort.
8 Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?
10 Der ere baade Graae og Udlevede iblandt os, som have levet længere end din Fader.
19 dem Landet blev givet alene, og der gik ikke (nogen) Fremmed igjennem midt iblandt dem.
9 De Vise ere beskjæmmede, forskrækkede og fangne; see, de forkastede Herrens Ord, hvad for Viisdom skulde de da have?
17 Thi der er Intet skjult, som jo skal blive aabenbaret, og Intet er hemmeligt, som man jo skal faae at vide, og som jo skal komme for Lyset.
6 paa det den Slægt, som kom herefter, ja de Børn, som skulde fødes, kunde vide (dem), at de kunde opstaae og fortælle dem for deres Børn,
34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.
15 Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa?
8 Thi Kjære, spørg den forrige Slægt, og bered dig til (at betænke) det, som deres Fædre have randsaget;
3 fortæller eders Børn derom, og eders Børn deres Børn, og deres Børn en anden Slægt:
5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
4 Thi du haver skjult deres Hjerte fra Forstand, derfor skal du ikke ophøie dem.
6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
19 Paa det at din Tillid skal være i Herren, haver jeg kundgjort dig det idag, og (mærk) du (det).
20 Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?
20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
15 Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
9 De Store ere ikke (altid) vise, ei heller forstaae de Gamle (altid) Retten.
14 derfor, see, jeg vil blive ved at handle underligen med dette Folk, paa det Underligste, ja paa det Underligste; thi deres Vises Viisdom skal forgaae, og deres Forstandiges Forstand skal skjule sig.
15 Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
6 (Dette) haver du hørt, see det (dog) altsammen, og I, skulde I ikke kundgjøre det? jeg haver fra den (Tid) ladet dig høre nye Ting og de (lønligen) bevarede, men du forstod dem ikke.
12 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.
7 Kom ihu de gamle Dage, betragter Aarene fra Slægt til Slægt, spørg din Fader, og han skal kundgjøre dig det, dine Ældste, og de skulle sige dig det.
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
12 I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
15 Og nu vare de Vise, Stjernetyderne, som skulde læse denne Skrift og kundgjøre mig dens Udtydning, førte op for mig, og de kunde ikke kundgjøre mig denne Sags Udtydning.
28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.
28 Flyt ikke (tilbage) det gamle Landemærke, som dine Fædre have gjort.
14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
17 Da sagde Herren: Skulde jeg dølge for Abraham det jeg gjør?
18 Han, han havde dog fyldt deres Huse med Godt; derfor er de Ugudeliges Raad langt fra mig.
20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,
18 Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,