Ordspråkene 4:1
Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
2 Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.
3 Thi (ogsaa) jeg var min Faders Søn, øm og (som) den Eneste for min Moder.
4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
33 Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.
1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
11 De unge Løver blive nødtørftige og hungrige, men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget (Slags) Godt.
12 Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
3 til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,
4 til at give de Vanvittige Vittighed, den Unge Kundskab og (kloge) Anslag, —
5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
4 Skulde du ikke fra nu af kalde mig: Min Fader! du er min Ungdoms Leder.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
10 Den Dag, da du stod for Herrens din Guds Ansigt ved Horeb, der Herren sagde til mig: Samle til mig Folket, saa vil jeg lade dem høre mine Ord, som de skulle lære, for at frygte mig alle de Dage, som de leve paa Jorden, og de skulle lære deres Børn dem.
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
2 Hører, I Himle! og du Jord, mærk! thi Herren haver talet: Jeg haver opdraget Børn og ophøiet (dem), men de, de have gjort Overtrædelse Mod mig.
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.
12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.
24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.
1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.
1 I Børn! adlyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.