Ordspråkene 4:20
Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
2 Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.
21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.
1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
12 Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
33 Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21 Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.
8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
10 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! alle mine Ord, som jeg taler til dig, (dem) annam i dit Hjerte, og hør (dem) med dine Øren.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
23 Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
25 Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
26 Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.
4 Min Mund skal tale idel Viisdom, og mit Hjertes Betenkning (skal være) megen Forstand.
19 De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
22 Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.
5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
1 Til Sangmesteren paa Nechiloth; Davids Psalme.
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
23 Vender eder til min Straf; see, jeg vil (overflødig) udgyde over eder min Aand, jeg vil kundgjøre eder mine Ord.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,