Ordspråkene 4:10
Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
2 Thi et langt Liv og (mange) Aar at leve (udi) og Fred skulle de formere dig.
4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
2 Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.
11 Thi dine Dage skulle blive mange ved mig, og Livs Aar skulle tillægges dig.
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
9 Thi de ere en Naades Smykke paa dit Hoved og Kjæder om din Hals.
11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
33 Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.
5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
20 Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.
13 Tag fat paa Tugt, lad (den) ikke fare, bevar den, thi den er dit Liv.
10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),
16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
22 Og de skulle være din Sjæls Liv, og Naade for din Hals.
12 Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.
31 Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
3 at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.
8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,