Ordspråkene 10:1

Original Norsk Bibel 1866

Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 29:3 : 3 En Mand, som elsker Viisdom, glæder sin Fader, men hvo, som underholder Horer, skal tabe (sit) Gods.
  • Ordsp 29:15 : 15 Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.
  • Ordsp 1:1 : 1 Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Ordsprog,
  • Ordsp 15:20 : 20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
  • Ordsp 17:25 : 25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
  • Ordsp 23:15-16 : 15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv), 16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
  • Ordsp 23:24-25 : 24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham. 25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende fryde sig, som fødte dig.
  • Ordsp 25:1 : 1 Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Ezechias's, Judæ Konges, Mænd have overført:
  • 1 Kong 4:32 : 32 Og han talede tre tusinde Ordsprog, og hans Sange vare tusinde og fem.
  • Ordsp 19:13 : 13 En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.
  • Ordsp 17:21 : 21 Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.
  • Fork 2:19 : 19 Thi hvo veed, om han skal blive Viis eller en Daare? og han skal (dog) herske i alt mit Arbeide, som jeg haver arbeidet, og som jeg haver været viis udi under Solen; dette er og Forfængelighed.
  • Fork 12:9 : 9 Og ydermere, fordi at Prædikeren er (bleven) viis, lærte han endnu Folket Kundskab, og mærkede og randsagede, (ja) beskikkede mange Ordsprog.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    20En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

    21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • 25En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.

  • 78%

    24En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.

    25Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende fryde sig, som fødte dig.

    26Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.

  • 21Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.

  • 11Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.

  • 78%

    13En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.

    14Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.

  • 15Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),

  • 76%

    7Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.

    8Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.

  • 17Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.

  • 5En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

  • 1En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,

  • 74%

    26Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.

    27Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.

  • 13Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.

  • 7Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn, men den, som føder Fraadsere, beskjæmmer sin Fader.

  • 2En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.

  • 15Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.

  • 6Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.

  • 5Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn, (men) den, som sover hart om Høsten, er en Søn, som beskjæmmer.

  • 15Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.

  • 20Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.

  • 18Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,

  • 10Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.

  • 2Ugudeligheds Liggendefæ gavner ikke, men Retfærdighed redder fra Døden.

  • 29Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.

  • 1Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,

  • 3En Mand, som elsker Viisdom, glæder sin Fader, men hvo, som underholder Horer, skal tabe (sit) Gods.

  • 71%

    12Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.

    13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

  • 18Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.

  • 1Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Ordsprog,

  • 22Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.

  • 3Thi (ogsaa) jeg var min Faders Søn, øm og (som) den Eneste for min Moder.

  • 23(Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.

  • 13Smerter skulle komme paa ham (som) paa hende, der føder; han er ikke en viis Søn, (thi ellers) havde han ikke staaet (saa lang) en Tid i Børnenes Fødselssted.

  • 1Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.

  • 24Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.

  • 2Hvad, min Søn! og hvad, du mit Livs Søn! ja hvad, mine Løfters Søn?

  • 8(Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.

  • 24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • 1(Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.

  • 25Bekymring i en Mands Hjerte nedbøier det, men et godt Ord skal glæde det.

  • 4De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.

  • 3I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • 6Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.