Ordspråkene 14:1
(Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
(Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Ved Viisdom bygges et Huus, og ved Forstand befæstes det,
13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.
14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
13 En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.
14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.
1 Viisdommen byggede sit Huus, udhuggede sine syv Piller.
26 Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.
27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.
28 Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):
9 Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.
29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
30 Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.
20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
20 I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
15 Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel).
16 Hun tænker paa en Ager og faaer den, hun planter en Viingaard af sine Hænders Frugt.
17 Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
4 En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.
16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
18 Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.
14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
13 Hun søger efter Uld og Hør, og arbeider gjerne med sine Hænder.
4 De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.
24 Det er bedre at boe i Hjørnet paa et Tag end hos en trættefuld Qvinde i et Huus (fuldt) af Selskab.
18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
15 En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.
16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
27 Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
22 En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
1 Salomos Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke bygger et Huus, da arbeide de forgjæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer en Stad, da vaager Vægteren forgjæves.
16 En yndig Qvinde holder fast ved sin Ære, og Tyranner holde fast ved Rigdom.
24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
27 Beskik din Gjerning derude, og bered det for dig paa Ageren, og derefter byg dit Huus.
4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Tenen, og hendes Hænder tage fat paa en Rok.
15 Et ideligt Dryp paa den Dag, det regner saare, og en trættekjær Qvinde ligne (hverandre).
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
9 han, som gjør, at en Ufrugtsommelig boer i Huset som en glad Barnemoder! Halleluja!
1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.