Ordspråkene 4:6

Original Norsk Bibel 1866

Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Tess 2:10 : 10 og med al Ugudelighedens Bedrag iblandt dem, som fortabes, fordi de ikke annammede Sandhedens Kjærlighed til deres Frelse.
  • Ordsp 2:10-12 : 10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl, 11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig, 12 at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,
  • Ordsp 4:21-22 : 21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte. 22 Thi de ere deres Liv, som dem finde, og deres ganske Kjøds Lægedom.
  • Ef 3:17 : 17 saa at Christus maa boe formedelst Troen i Eders Hjerter,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.

    5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.

  • 81%

    7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.

    8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.

    9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.

    10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.

  • 13 Tag fat paa Tugt, lad (den) ikke fare, bevar den, thi den er dit Liv.

  • 79%

    24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.

    25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.

    26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.

  • 79%

    16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

    17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;

  • 78%

    21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.

    22 Thi de ere deres Liv, som dem finde, og deres ganske Kjøds Lægedom.

    23 Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares, thi Livet udgaaer af det.

  • 78%

    3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle.

    4 Siig til Viisdom: Du er min Søster, og Forstand skal du kalde en Kynding,

    5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

  • 25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;

  • 77%

    20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.

    21 Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals.

    22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.

  • 11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,

  • 76%

    18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.

    19 (Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.

    20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?

  • 21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.

  • 1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.

  • 75%

    15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.

    16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.

    17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.

    18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.

  • 75%

    6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).

    7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:

    8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,

    9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;

  • 8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.

  • 2 Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.

  • 3 Miskundhed og Sandhed skulle ikke forlade dig; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle.

  • 8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.

  • 4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,

  • 6 Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.

  • 2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.

  • 1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.

  • 4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:

  • 14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.

  • 20 paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.

  • 26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.