Ordspråkene 2:11
da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
2at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
5da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
6thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
7han gjemmer det bestandige (Gode) for de Oprigtige, (han er et) Skjold for dem, som vandre fuldkommeligen,
8idet han bevogter Rettens Stier og bevarer sine Helliges Vei —
9da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
10Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
21Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
22Og de skulle være din Sjæls Liv, og Naade for din Hals.
23Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
12at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,
2til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
3til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,
4til at give de Vanvittige Vittighed, den Unge Kundskab og (kloge) Anslag, —
5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
1Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
3ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,
5Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
6Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
7Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
8Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
12Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
20paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
22Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
4Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine.
21En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.
22Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
18Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
17De Oprigtiges slagne Vei er at vige fra det Onde; hvo, der forvarer sin Vei, bevarer sin Sjæl.
33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
14Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
5at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
7Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.
14Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
24at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
12I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.
13Tag fat paa Tugt, lad (den) ikke fare, bevar den, thi den er dit Liv.
5Hvo, som holder Budet, skal intet Ondt fornemme, og den Vises Hjerte skal vide Tid og Ret.
12Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.
15En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.
5I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
15Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
33Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.
15En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.
28Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.
12Thi (Nogle ere) under Viisdoms Skygge, (Nogle) under Penges Skygge, men Forstand haver den Fordeel, at Viisdommen kan holde dem i Live, som eie den.