Ordspråkene 2:12

Original Norsk Bibel 1866

at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kor 15:33 : 33 Forføres ikke; ond Tale fordærver gode Sæder.
  • 2 Kor 6:17 : 17 Derfor gaaer ud fra dem og fraskiller eder, siger Herren, og rører ikke noget Ureent, og jeg vil annamme eder,
  • Ordsp 8:13 : 13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
  • Ordsp 13:20 : 20 Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.
  • Ordsp 16:28-30 : 28 En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden). 29 En fortrædelig Mand lokker sin Næste, og fører ham paa en Vei, (som er) ikke god. 30 Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.
  • Jes 59:3-5 : 3 Thi eders Hænder ere besmittede med Blod, og eders Fingre med Misgjerning; eders Læber tale Løgn, eders Tunge udsiger Uret. 4 (Der er) Ingen, som raaber paa Retfærdighed, og Ingen, som dømmer troligen; man forlader sig paa Intet og taler Forfængelighed, undfanger Møie og føder Uret. 5 De udlægge Basiliskæg og væve Spindelvæve; hvo, som æder af deres Æg, maa døe, og om det trykkes (istykker), udfarer der en Øgle.
  • Apg 20:30 : 30 og af eder selv skulle opstaae Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
  • Sal 17:4-5 : 4 (Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier. 5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
  • Sal 26:4-5 : 4 Jeg sidder ikke hos forfængelige Folk, og kommer ikke hos de Underfundige. 5 Jeg hader de Ondes Forsamling, og sidder ikke hos de Ugudelige.
  • Sal 101:4 : 4 Et forvendt Hjerte skal vige fra mig; jeg vil ikke kjende den Onde.
  • Sal 141:4 : 4 Bøi ikke mit Hjerte til (nogen) ond Handel, til at bedrive Gjerninger i Ugudelighed med Mænd, som gjøre Uret, at jeg ikke skal æde af deres nydelige Mad.
  • Ordsp 1:10-19 : 10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke. 11 Om de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville skjule os imod en Uskyldig uden Aarsag, 12 vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen, 13 vi ville finde allehaande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov, 14 du skal kaste din Lod midt iblandt os, vi ville allesammen have een Pose, — 15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti. 16 Thi deres Fødder løbe til det Onde, og de skynde sig til at udøse Blod. 17 Sandelig, det er forgjæves at udsprede Garn for alle Fugles Øine. 18 Og disse lure paa deres (eget) Blod, de skjule sig imod deres (egne) Sjæle. 19 Saa ere hver dens Veie, som er hengiven til Gjerrighed; den skal tage sine (egne) Herrers Liv.
  • Ordsp 3:32 : 32 Thi den, som afviger, er Herren en Vederstyggelighed, men hans hemmelige Raad er hos de Oprigtige.
  • Ordsp 4:14-17 : 14 Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei. 15 Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi. 16 Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig. 17 Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.
  • Ordsp 9:6 : 6 Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    13 (fra dem,) som forlade Rettens Stier, for at gaae paa Mørkheds Veie,

    14 dem, som glæde sig ved at gjøre Ondt, som fryde sig i det Ondes forvendte Ting,

    15 hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;

    16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

  • 11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.

  • 20 paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.

  • 13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?

  • 5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.

  • 17 De Oprigtiges slagne Vei er at vige fra det Onde; hvo, der forvarer sin Vei, bevarer sin Sjæl.

  • 24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.

  • 76%

    14 Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.

    15 Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.

  • 4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.

  • 12 Et Belials Menneske, en uretfærdig Mand, han gaaer med en vanartig Mund,

  • 74%

    15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.

    16 Thi deres Fødder løbe til det Onde, og de skynde sig til at udøse Blod.

  • 6 (Det er) de Ugudeliges Handeler at lure paa Blod, men de Oprigtiges Mund skal redde dem.

  • 20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.

  • 27 Bøi (dig) ikke til høire eller venstre Haand, vend din Fod fra det Onde.

  • 2 Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge!

  • 4 (Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.

  • 73%

    31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.

    32 En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.

  • 19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.

  • 3 De Oprigtiges Fuldkommenhed skal ledsage dem, men de Troløses forvendte Væsen skal ødelægge dem.

  • 4 Et forvendt Hjerte skal vige fra mig; jeg vil ikke kjende den Onde.

  • 9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.

  • 29 En fortrædelig Mand lokker sin Næste, og fører ham paa en Vei, (som er) ikke god.

  • 2 En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.

  • 5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

  • 18 Hvo, som vandrer fuldkommeligen, skal frelses, men hvo, som vandrer forvendt paa tvende Veie, skal falde paa een af dem.

  • 8 En skyldbetynget Mands Vei er (saare) forvendt, men (anlangende) den Rene, hans Gjerning er oprigtig.

  • 26 Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen.

  • 15 En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.

  • 11 Der skal rystes Gløder over dem; han skal lade dem falde ned i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle opstaae igjen.

  • 27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.

  • 9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.

  • 11 Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;

  • 3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.

  • 13 I Læbernes Overtrædelse er en ond Snare, men en Retfærdig skal komme ud af Angest.

  • 14 (Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.

  • 6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.

  • 12 Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.

  • 2 Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens Frygt.

  • 20 De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.

  • 12 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.

  • 10 Hvo, som forvilder de Oprigtige paa en ond Vei, han skal falde i sin Grav, men de Fuldkomne skulle arve Godt.

  • 2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.