Salmenes bok 18:26
Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen.
Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26 Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen.
27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øine ere over de Høie, du skal fornedre dem.
24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Reenhed for hans Øine.
8 En skyldbetynget Mands Vei er (saare) forvendt, men (anlangende) den Rene, hans Gjerning er oprigtig.
27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.
4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.
12 at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,
20 De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.
32 Thi den, som afviger, er Herren en Vederstyggelighed, men hans hemmelige Raad er hos de Oprigtige.
15 hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;
3 De Oprigtiges Fuldkommenhed skal ledsage dem, men de Troløses forvendte Væsen skal ødelægge dem.
13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
4 Et forvendt Hjerte skal vige fra mig; jeg vil ikke kjende den Onde.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
4 Herre! du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for dig og vare (flittig) paa.
6 For dig, (ja) for dig alene haver jeg syndet, og gjort det Onde for dine Øine, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være reen, naar du dømmer.
13 Du skal være fuldkommen med Herren din Gud.
7 Den Retfærdiges Sti er (ganske) jævn; du skal veie den Retfærdiges Vei retteligen.
26 Den Ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed, men de Renes ere liflige Taler.
4 Herre! gjør vel imod de Gode og imod dem, som ere oprigtige i deres Hjerter.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
11 Den Unge kjendes og paa sine Idrætter, om han er reen, og om hans Gjerning er ret.
24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
15 Alt er vel reent for de Rene; men for de Besmittede og Vantroe er Intet reent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet.
15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
11 Skulde jeg holde Nogen reen med ugudelige Vægtskaaler og med en Pose, (hvorudi er) falsk Vægt?
6 Ved Miskundhed og Sandhed forsones Misgjerning, og ved Herrens Frygt viger man fra det Onde.
12 en Slægt, som er reen for sine (egne) Øine, og er (dog) ikke toet af sit Skarn,
12 Et Belials Menneske, en uretfærdig Mand, han gaaer med en vanartig Mund,
6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.
17 Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,
18 Hvo, som vandrer fuldkommeligen, skal frelses, men hvo, som vandrer forvendt paa tvende Veie, skal falde paa een af dem.
4 Den, som haver uskyldige Hænder og er reen af Hjertet, som ikke haver taget sin Sjæl forfængelig (i sin Mund) og ei svoret svigelig.
11 Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.
4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
8 For dette maae de Oprigtige forskrækkes, og den Uskyldige opvækkes mod en Øienskalk.
1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
4 Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine.
30 Han skal frie endogsaa den, der ikke er uskyldig, og den Samme skal udfries ved dine Hænders Reenhed.
4 Thi du haver skjult deres Hjerte fra Forstand, derfor skal du ikke ophøie dem.
10 Thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skulle vi see Lys.
2 Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.
12 Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.
10 Bliver en Ugudelig benaadet, da lærer han (dog) ikke Retfærdighed; han gjør Uret i Rettens Land og seer ikke til Herrens Høihed.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.