Salmenes bok 26:11
Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.
Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
2Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.
3Thi din Miskundhed er for mine Øine, og jeg vandrer i din Sandhed.
21Lad Fuldkommenhed og Oprigtighed bevare mig, thi jeg bier efter dig.
22Gud forløse Israel af al sin Nød!
5Dersom jeg haver vandret med Forfængelighed, eller min Fod haver hastet til Svig,
6saa maa han veie mig i Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud skal kjende min Fuldkommenhed.
7Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder,
6Jeg toer mine Hænder i Uskyldighed, og gaaer omkring dit Alter, Herre!
12Min Fod staaer paa det Jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.
12Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
5Det skal være langt fra mig, at jeg skal give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke vende min Fuldkommenhed fra mig.
6Jeg vil holde fast ved min Retfærdighed og ikke lade af fra den, mit Hjerte skal ikke forhaane mig for mine Dages Skyld.
17alligevel er der ingen Fortrædelighed i mine Hænder, og min Bøn er reen.
23Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
24Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
24Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
25Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Reenhed for hans Øine.
10Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
8Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
10i hvis Hænder er Skjændsel, og hvis høire Haand er fuld af Skjenk.
11Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
9Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.
20Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
21Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
21Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
22Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.
21Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
7Du fordærver dem, som tale Løgn; Herren haver Vederstyggelighed til en blodgjerrig og falsk Mand.
2Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.
23eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
9Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de Levendes Lande.
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
11Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
29Kjære, omvender eder, lader Uretfærdighed ikke være (hos eder), ja, omvender eder, endnu (skal) min Retfærdighed (kjendes) i den (Sag).
5Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
9Jeg vil bære Herrens Vrede, thi jeg haver syndet imod ham, indtil han udfører min Sag og skaffer mig Ret; han skal udføre mig til Lyset, jeg skal see paa hans Retfærdighed.
20Jeg gjør, at (Folk) vandre paa Retfærdigheds Vei, (ja) midt paa Rettens Stier,
3at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.
1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
8Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
2Jeg vil handle klogeligen paa en fuldkommen Vei, naar du kommer til mig; jeg vil vandre i mit Hjertes Fuldkommenhed inden i mit Huus.
2der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba.
14Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
5at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
45Og jeg skal vandre paa det vide Rum, thi jeg søger dine Befalinger.