Salmenes bok 36:11

Original Norsk Bibel 1866

Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 40:11-12 : 11 See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler. 12 Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.
  • Sal 10:2 : 2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.
  • Sal 12:3-5 : 3 De tale Forfængelighed, hver med sin Næste, med smigrende Læber; de tale (snart) af et, (snart) af et (andet) Hjerte. 4 Herren skal udrydde alle smigrende Læber, (ja) en Tunge, som taler store (Ord), 5 dem, som sige: Ved vor Tunge ville vi faae Overhaand, vore Læber (staae) med os; hvo er vor Herre?
  • Sal 16:8 : 8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
  • Sal 17:8-9 : 8 Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge, 9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig. 10 De lukke til med deres Fedme, de tale med deres Mund af Hovmod. 11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden. 12 Han er lig en Løve, der begjærer at røve, og som en ung Løve, der bliver i Skjul. 13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd, 14 fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.
  • Sal 21:7-8 : 7 Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt. 8 Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.
  • Sal 62:6 : 6 Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse.
  • Sal 119:51 : 51 De Hovmodige bespotte mig saa saare; jeg bøiede mig ikke af fra din Lov.
  • Sal 119:69 : 69 De Hovmodige have sammensyet Løgn imod mig; men jeg, jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
  • Sal 119:85 : 85 De Hovmodige grove Grave for mig, hvilket ikke er efter din Lov.
  • Sal 119:122 : 122 Vær Borgen for din Tjener til det Gode, at de Hovmodige ikke maae gjøre mig Vold.
  • Sal 123:3-4 : 3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt. 4 Vor Sjæl er meget mættet af de Stoltes Bespottelse, af de Hovmodiges Foragt.
  • Sal 125:1-3 : 1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig. 2 Der ere Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig (Tid). 3 Thi Ugudeligheds Spiir skal ikke hvile over de Retfærdiges Lod, paa det de Retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.
  • Jes 51:23 : 23 Men jeg vil give dem i deres Haand, som have bedrøvet dig, som sagde til din Sjæl: Nedbøi dig, og vi ville gaae over; og du lagde din Ryg som Jorden og som Gaden for dem, som gik over.
  • Dan 4:37 : 37 Nu priser og ophøier og ærer jeg, Nebucadnezar, Himmelens Konge, thi al hans Gjerning er Sandhed, og hans Stier ere rette, og han kan fornedre dem, som vandre i Hovmodighed.
  • Rom 8:35-39 : 35 Hvo skal kunne skille os fra Christi Kjærlighed? Trængsel, eller Angest, eller Forfølgelse, eller Hunger, eller Nøgenhed, eller Fare, eller Sværd? 36 — Ligesom skrevet er: For din Skyld dræbes vi den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar. — 37 Men i alle disse Ting mere end seire vi ved ham, som os elskede. 38 Thi jeg er vis paa, at hverken Død, ei heller Liv, ei heller Engle, ei heller Fyrstendømmer, ei heller Magter, ei heller det Nærværende, ei heller det Tilkommende, 39 ei heller det Høie, ei heller det Dybe, ei heller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kjærlighed i Christo Jesu, vor Herre.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 12 Lad den Hovmodiges Fod ikke komme over mig, og de Ugudeliges Haand ikke bortstøde mig.

  • 77%

    4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.

    5 Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.

  • 76%

    24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;

    25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: Ha! vor Sjæl (maa glæde sig); at de ikke skulle sige: Vi have opslugt ham.

    26 Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.

  • 16 Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.

  • 12 De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.

  • 36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.

  • 13 Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;

  • 21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.

  • 8 Herre, Herre! min Saligheds Styrke! du skjulte mit Hoved paa Rustningens Dag.

  • 13 Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).

  • 37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.

  • 14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).

  • 10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.

  • 4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;

  • 4 Bøi ikke mit Hjerte til (nogen) ond Handel, til at bedrive Gjerninger i Ugudelighed med Mænd, som gjøre Uret, at jeg ikke skal æde af deres nydelige Mad.

  • 7 Min Fjende skal vorde som en Ugudelig, og den, som opreiser sig imod mig, som en Uretfærdig.

  • 34 Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!

  • 11 Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.

  • 19 Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.

  • 10 Thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skulle vi see Lys.

  • 8 Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.

  • 122 Vær Borgen for din Tjener til det Gode, at de Hovmodige ikke maae gjøre mig Vold.

  • 19 Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.

  • 133 Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.

  • 5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.

  • 11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.

  • 11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

  • 1 Davids Sang paa Trapperne. Herre! mit Hjerte er ikke ophøiet, og mine Øine ere ikke høie, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig for underlige.

  • 2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.

  • 3 Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.

  • 16 Hvo opstaaer med mig imod de Onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gjøre Uret?

  • 3 Thi Ugudeligheds Spiir skal ikke hvile over de Retfærdiges Lod, paa det de Retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.

  • 18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).

  • 32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.

  • 23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?

  • 1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).

  • 5 dersom jeg haver vederlagt den Ondt, som holder Fred med mig, — ja, jeg haver friet (den, som var) min Fjende uden Aarsag —

  • 11 Skjul dit Ansigt fra mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger.

  • 1 Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.

  • 2 Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.

  • 1 Davids Psalme, at lade ihukomme.

  • 9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.

  • 5 Jeg vil bøie mit Øre til Ordsprog, jeg vil aabne (Munden) med min mørke Tale, (legende) paa Harpe.

  • 7 Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.

  • 51 De Hovmodige bespotte mig saa saare; jeg bøiede mig ikke af fra din Lov.

  • 21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.

  • 16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.