Job 10:7
Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.
Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
28 da maa jeg grue for alle mine Smerter; jeg veed, at du lader mig ikke være uskyldig.
29 Jeg, jeg maa være ugudelig; hvorfor vil jeg nu bemøie mig forgjæves?
13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte; jeg veed, at dette var hos dig.
14 Dersom jeg syndede, saa varede du paa mig, og lod mig ikke være uskyldig for min Misgjerning.
3 at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.
7 See, min Rædsel skal ikke forfærde dig, og min Haand skal ikke være svar over dig.
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
9 Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.
20 Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?
21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
12 Og min Fader, see, see dog Fligen af din Kappe i min Haand, at jeg vilde ikke slaae dig ihjel, der jeg afskar Fligen af din Kappe; kjend og see, at der er ikke Ondskab eller Overtrædelse i min Haand, jeg har og ikke syndet imod dig, og du jager efter min Sjæl for at borttage den.
13 Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
17 alligevel er der ingen Fortrædelighed i mine Hænder, og min Bøn er reen.
4 Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.
2 Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.
3 Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
2 Og gak ikke i Dom med din Tjener; thi Ingen, som lever, kan være retfærdigfor dig.
12 Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?
14 Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).
35 Dog sagde du: Fordi jeg er uskyldig, er visseligen hans Vrede vendt fra mig; see, jeg vil gaae irette med dig, fordi du siger: Jeg haver ikke syndet.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.
6 Forstaaer nu, at Gud har forvendt mig, og haver ladet sit Garn omringe mig.
7 See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.
3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
11 Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.
30 Han skal frie endogsaa den, der ikke er uskyldig, og den Samme skal udfries ved dine Hænders Reenhed.
5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.
13 Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?
23 Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.
2 Sandeligen, jeg veed, at det er saaledes, og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
21 Du haver forvendt dig til at være grum imod mig, du imodstaaer mig (af Had) ved din Haands Styrke.
23 Thi jeg veed, du fører mig til Døden igjen, og til alle Levendes Forsamlings Huus.
5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som mig hade uden Aarsag, mine Fjender, som (søge at) udrydde mig uden Skyld, ere mægtige; jeg maa da igjengive det, jeg ikke haver røvet.
27 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
24 Tugt mig, Herre! dog med Maade, ikke i din Vrede, at du ikke skal gjøre mig ringe.
16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
11 Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
28 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
10 Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.