Job 40:14
Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).
Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Thi Bjergene bære Foder til den, og alle (vilde) Dyr paa Marken lege der.
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
17 Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
6 Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
13 Thi jeg er Herren din Gud, som tager fat paa din høire Haand, som siger til dig: Frygt ikke, jeg, jeg hjælper dig.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
7 Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.
7 Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.
8 Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
11 Jeg vil lære eder ved Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
13 Dens Been ere (som) stærkt Kobber, (ja) dens Been ere ligesom en Jernstang.
15 Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
16 Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
11 Hvorfor vender du din Haand, ja din høire Haand tilbage? tag den aldeles midt ud af din Barm.
12 Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden.
4 Bind dit Sværd ved din Side, du Vældige! (ja) din Majestæt og om Herlighed.
27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
25 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, og hans Horn skal ophøies i mit Navn.
6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
6 Saa ville vi synge om din Frelse og i vor Guds Navn opreise Bannere; Herren skal opfylde alle dine Begjæringer.
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
23 Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.
8 Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.
29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
30 Han skal frie endogsaa den, der ikke er uskyldig, og den Samme skal udfries ved dine Hænders Reenhed.
10 frygt ikke, thi jeg er med dig, see ikke om (til Andre), thi jeg er din Gud; jeg haver styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min Retfærdigheds høire Haand.
14 Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?
40 Thi jeg vil opløfte min Haand til Himmelen, og jeg vil sige: Jeg, jeg lever evindeligen.
10 Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela.
8 hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.
8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
12 Jeg, jeg vil kundgjøre din Retfærdighed og dine Gjerninger, at de skulle ikke gavne dig.
13 Ja, min Haand haver grundfæstet Jorden, og min høire Haand haver maalt Himlene; naar jeg raaber til dem, skulle de staae tilhobe.
12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.
12 Dens Aande kan stikke Ild paa Kul, og en Lue udgaaer af dens Mund.
31 Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
11 Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;
6 Din Mund dømmer dig at være ugudelig, og ikke jeg; og dine Læber svare mod dig.
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
15 Sandelig, du er en Gud, som skjuler sig, Israels Gud, en Frelser.
6 Og de skulle tale om dine forfærdelige Tings Styrke, og jeg vil fortælle om din Mægtighed.
21 Jeg haver fundet David, min Tjener; jeg haver salvet ham med min hellige Olie.