Salmenes bok 45:4
Bind dit Sværd ved din Side, du Vældige! (ja) din Majestæt og om Herlighed.
Bind dit Sværd ved din Side, du Vældige! (ja) din Majestæt og om Herlighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.
5 Og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandheds Skyld med Sagtmodighed (og) Retfærdighed; og din høire Haand skal lære dig forfærdelige Ting.
6 Dine Pile ere skjærpede, — Folk skulle falde under dig — (de skulle fare) i Kongens Fjenders Hjerte.
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
14 Du haver en Arm med Styrke; din Haand er stærk, din høire Haand er høi.
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
14 Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).
34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
15 Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
16 Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
10 See nu Behemoth, som jeg gjorde hos dig, den æder Græs som en Oxe.
4 Naar mine Fjender vende tilbage, da skulle de støde an (og falde) og omkomme for dig.
4 og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.
8 Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.
2 Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.
17 Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
5 Gud! du er den samme, min Konge; befal Jakobs megen Frelse (at komme).
5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
5 Og der skal beredes en Throne ved Miskundheden, og En skal sidde derpaa i Sandhed i Davids Paulun, som skal dømme, og som søger efter Ret og haster efter Retfærdighed.
10 O Gud! vi tænke paa din Miskundhed inden i dit Tempel.
4 Thi dersom I gjøre efter dette Ord, da skulle Kongerne, som sidde i Davids (Sted) paa hans Throne, indgaae igjennem dette Huses Porte, farende paa Vogne og paa Heste, han og hans Tjenere og hans Folk.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og idet du ydmyger mig, gjør du mig stor.
14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.
9 Alle dine Klæder lugte af Myrrha og Aloe (og) Kasia, (naar du gaaer) ud af de Elfenbeens-Paladser, af (dem, som) have glædet dig.
5 Og Retfærdighed skal være hans Lænders Bælte, ogsaa skal Trofasthed være hans Hofters Bælte.
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
10 frygt ikke, thi jeg er med dig, see ikke om (til Andre), thi jeg er din Gud; jeg haver styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min Retfærdigheds høire Haand.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
9 Han skal gjøre, at de Sagtmodige fremgaae i (hans) Ret, og lære de Sagtmodige sin Vei.
4 Spænder Hestene for og stiger op, I Ryttere! og stiller eder frem med Hjelme paa; polerer Spydene, ifører Pantserne.
14 da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare over de høie (Stæder) paa Jorden, og lade dig æde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund haver talet det.
6 Og de skulle tale om dine forfærdelige Tings Styrke, og jeg vil fortælle om din Mægtighed.
1 Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
4 Der sønderbrød han Buens gloende (Pile), Skjold og Sværd og Krig. Sela.
13 Thi jeg er Herren din Gud, som tager fat paa din høire Haand, som siger til dig: Frygt ikke, jeg, jeg hjælper dig.
25 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, og hans Horn skal ophøies i mit Navn.
16 Saligt er det Folk, som forstaaer sig paa Frydeklang; Herre! de skulle vandre i dit Ansigts Lys.
17 De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
142 Din Retfærdighed er Retfærdighed evindelig, og din Lov er Sandhed.
2 Hvo opvakte den Retfærdige af Østen? (hvo) kaldte ham, at han fulgte efter ham? (hvo) overgav Hedningerne for hans Ansigt? og (hvo) gjorde, at han herskede over Konger? (hvo) gav (dem for) hans Sværd som Støv, for hans Bue som Halm, der bortblæses?
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
16 (Du Sværd!) hold dig (ved dig selv), kom paa den høire Side, lad synke, kom paa den venstre Side, hvorhen dit Ansigt er stillet.
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
17 Intet Redskab, som er dannet imod dig, skal lykkes, og hver Tunge, som staaer op imod dig i Dommen, skal du fordømme; denne er Herrens Tjeneres Arv og deres Retfærdighed af mig, siger Herren.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?