Salmenes bok 45:3
Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.
Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Bind dit Sværd ved din Side, du Vældige! (ja) din Majestæt og om Herlighed.
5 Og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandheds Skyld med Sagtmodighed (og) Retfærdighed; og din høire Haand skal lære dig forfærdelige Ting.
6 Dine Pile ere skjærpede, — Folk skulle falde under dig — (de skulle fare) i Kongens Fjenders Hjerte.
7 Gud! din Throne (bliver) evindelig og altid; dit Riges Spiir er et ret Spiir.
8 Du elskede Retfærdighed og hadede Ugudelighed; derfor haver, o Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
9 Alle dine Klæder lugte af Myrrha og Aloe (og) Kasia, (naar du gaaer) ud af de Elfenbeens-Paladser, af (dem, som) have glædet dig.
1 Til Sangmesteren; over Schoschannim; for Korahs Børn, (en Psalme,) som giver Underviisning, en Sang om Kjærlighed.
2 Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg taler (en Sang), jeg haver gjort om en Konge, min Tunge er en snar Skrivers Pen.
10 See nu Behemoth, som jeg gjorde hos dig, den æder Græs som en Oxe.
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
4 Der sønderbrød han Buens gloende (Pile), Skjold og Sværd og Krig. Sela.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
3 Tilreder (smaae) Skjolde og (store) Skjolde, og kommer frem til Krigen.
4 Spænder Hestene for og stiger op, I Ryttere! og stiller eder frem med Hjelme paa; polerer Spydene, ifører Pantserne.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
5 Han begjærede Liv af dig, (saa) gav du ham (det, ja) et langt Levnet, evindelig og altid.
6 Han haver stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og idet du ydmyger mig, gjør du mig stor.
8 De have alle taget fat paa Sværd, ere udlærte til Krig; hver haver sit Sværd over sin Lænd for Frygts Skyld om Nætterne.
11 Hør, Datter! og see til og bøi dit Øre, og glem dit Folk og din Faders Huus.
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
6 De skulle ophøie Gud meget med deres Strube, og (der skal være) et tveegget Sværd i deres Haand,
17 De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.
2 Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.
3 Dit Folk (skal fremføre) frivillige (Offere) paa din Krafts Dag; i (saare) hellig Prydelse skal af Morgenrøden, som af Moders Liv, (fremkomme) dig din Afkoms Dug.
3 Og du skal være en deilig Krone i Herrens Haand, og en kongelig Hue i din Guds Haand.
25 Dine Folk skulle falde ved Sværdet, og dine Stærke i Krigen.
13 Og Tyri Døttre, (som fremkomme) med Skjenk, skulle bede (ydmygeligen) for dit Ansigt, (ja) de Rige iblandt Folket.
43 Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender.
16 Og han haver et Navn skrevet paa Klædebonnet og paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre.
3 Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
4 Din Hals er ligesom Davids Taarn, bygget til Rustkammere, hvorpaa der ere hængte tusinde (smaae) Skjolde, allehaande de Vældiges Skjolde.
1 Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
5 Og Retfærdighed skal være hans Lænders Bælte, ogsaa skal Trofasthed være hans Hofters Bælte.
13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
2 Tag fat paa smaae og store Skjolde, og staa op til at hjælpe mig.
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
16 Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
1 Davids Psalme. Fører til Herren, I, de Stærkes Børn! fører til Herren Ære og Styrke.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
9 Din Bue blev aldeles aabenbar, (efter) de Eder til Stammerne, (efter dit) Ord, Sela! Du adskilte Jorden med Floder.
13 Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.
1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
23 Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.
1 Hvor deilige ere dine Gange i Skoene, du Fyrstedatter! dine Lænders Hofter ere som Kjæder, (der ere) en Kunstners Hænders Gjerning.