Salmene 149:6
De skulle ophøie Gud meget med deres Strube, og (der skal være) et tveegget Sværd i deres Haand,
De skulle ophøie Gud meget med deres Strube, og (der skal være) et tveegget Sværd i deres Haand,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,
8 at binde deres Konger med Lænker, og deres ærede (Folk) med Jernbolte,
9 at gjøre iblandt dem (efter) en skreven Ret; denne Herlighed, skal høre alle hans Hellige til. Halleluja!
5 De Hellige skulle fryde sig med Ære, de skulle synge med Fryd paa deres Leier.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
1 Halleluja! Synger Herren en ny Sang, hans Lov i de Helliges Menighed!
2 Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!
3 De skulle love hans Navn i Dands, de skulle synge Psalmer for ham, (legende) paa Tromme og Harpe.
7 De komme igjen mod Aftenen, de tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.
3 Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.
2 Synger (Psalmer) til hans Navns Ære, giver ham Ære til hans Priis.
2 Takker Herren med Harpe, synger (Psalmer) for ham (og leger) paa Psalter med ti (Strænge).
8 hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.
9 Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig, (legende) paa Psaltere med ti (Strænge);
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
1 Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.
15 Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
16 Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed, og dine Hellige synge med Fryd.
1 Halleluja! Lover Gud i hans Helligdom, lover ham i hans Styrkes udstrakte Befæstning!
2 Lover ham for hans megen Vælde, lover ham efter hans store Mægtighed!
3 Lover ham med Basuners Klang, lover ham med Psalter og Harpe!
6 Gud foer op med Frydeklang, Herren med Basunens Lyd.
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
17 og tager Saliggjørelsens Hjelm og Aandens Sværd, som er Guds Ord,
1 Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort).
5 Synger Psalmer for Herren med Harpe, med Harpe og Psalmes Lyd,
4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
21 Min Mund skal udtale Herrens Priis, og alt Kjød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
5 Lover ham med lydende Cymbler, lover ham med klingende Cymbler! 6. Alt (det, som haver) Aande, love Herren! Halleluja!
6 Og de skulle tale om dine forfærdelige Tings Styrke, og jeg vil fortælle om din Mægtighed.
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
30 Jeg vil saare takke Herren med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt Mange.
14 Og han haver ophøiet et Horn for sit Folk, en Lovsang for alle sine Hellige, for Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja!
13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
8 Lad min Mund fyldes med din Lov, ja den ganske Dag med din Priis.
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
17 De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
12 Thi det Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveegget Sværd, og trænger igjennem, indtil det adskiller baade Sjæl og Aand, baade Ledemod og Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad.
21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.
3 De, som tænke onde Ting i Hjertet, de holde sig tilsammen den ganske Dag (for at føre) Krig.
11 Men han haver givet det hen at poleres, at tage (det) fat i Haanden; det Sværd er hvæsset, og det er poleret til at give ham det i Haand, som skal ihjelslaae.
7 Synger mod hverandre for Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer, (legende) paa Harpe,
6 at den ikke skal høre paa deres Røst, som hviske, (eller) paa den Maners, som er udlært paa at mane.
29 Frygter eder for Sværdet; thi (der kommer) Hastighed af Misgjerninger, (som fortjene) Sværd, paa det I skulle kjende, at der er Ret til.
41 Naar jeg skjærper mit Sværds Lynild, og min Haand griber til Ret, da vil jeg lade Hevnen komme igjen paa mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.