Salmenes bok 71:8
Lad min Mund fyldes med din Lov, ja den ganske Dag med din Priis.
Lad min Mund fyldes med din Lov, ja den ganske Dag med din Priis.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storligen loves, som haver Lyst til sin Tjeners Velstand.
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, (ja) om din Lov den ganske Dag.
1 Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort).
14 Men jeg, jeg vil altid haabe, og jeg vil forøge al din Priis.
15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, den ganske Dag din Salighed; thi jeg veed ikke Tal (derpaa).
21 Min Mund skal udtale Herrens Priis, og alt Kjød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
21 Du gjør mig meget stor, og trøster mig trindt omkring.
22 (Saa) vil jeg, jeg og takke dig med Psalters Instrument for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge (Psalmer) for dig, (og lege) paa Harpe, du Hellige i Israel!
23 Mine Læber skulle synge (med Fryd), naar jeg synger (Psalmer) for dig, og min Sjæl, som du haver forløst.
24 Min Tunge skal ogsaa tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskjæmmede, de ere blevne tilskamme, som søge min Ulykke.
30 Jeg vil saare takke Herren med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt Mange.
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
5 Saaledes vil jeg love dig i mit Livs (Dage); jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
12 Jeg vil takke dig, Herre, min Gud! i mit ganske Hjerte, og ære dit Navn evindeligen.
4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.
17 Til ham raabte jeg med min Mund, og han blev ophøiet ved min Tunge.
1 Davids Lov. Min Gud, du Konge! jeg vil ophøie dig, og love dit Navn evindelig og altid.
2 Den ganske Dag vil jeg love dig, og Prise dit Navn evindelig og altid.
12 Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
171 Mine Læber skulle udgyde Lov, naar du lærer mig dine Skikke.
172 Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
6 Jeg haver fast forladt mig paa dig fra (Moders) Liv, du drog mig af min Moders Liv; min Ros er altid om dig.
7 Jeg har været for Mange som et Under, men du er min stærke Tillid.
8 (at) han maa sidde evindelig for Guds Ansigt; bered Miskundhed og Sandhed, at de maae bevare ham.
13 Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.
12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Min Lovsangs Gud! ti ikke.
9 Du skal ikke bortkaste mig i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaaer.
25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
8 Men du haver frelst os fra vore Fjender, og du haver beskjæmmet dem, som os hadede.
16 Saligt er det Folk, som forstaaer sig paa Frydeklang; Herre! de skulle vandre i dit Ansigts Lys.
4 Lad dem vende tilbage til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige: Ha, ha!
1 Davids Psalmesang.
17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.
2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg endnu (er til).
16 Lad dem ødelægges til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige om mig: Ha, ha!
19 Og lovet være hans Æres Navn evindelig, og al Jorden skal fyldes med hans Ære. Amen, ja, Amen.
1 Til Sangmesteren paa Muth-Labben; Davids Psalme.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
14 Hold og din Tjener tilbage fra de Hovmodige, at de ikke skulle herske over mig; da bliver jeg fuldkommen, og jeg skal være uskyldig for stor Overtrædelse.
5 Jeg vil tale frit om din Majestæts herlige Ære og om dine underlige Gjerninger.
3 Saaledes saae jeg dig i Helligdommen, idet jeg saae din Magt og Ære.
2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!
3 Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang være Herrens Navn lovet!
21 indtil han opfylder din Mund med Latter, og dine Læber med Frydeskrig.
28 Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
6 De skulle ophøie Gud meget med deres Strube, og (der skal være) et tveegget Sværd i deres Haand,
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et stærkt Folk.