Salmene 86:12
Jeg vil takke dig, Herre, min Gud! i mit ganske Hjerte, og ære dit Navn evindeligen.
Jeg vil takke dig, Herre, min Gud! i mit ganske Hjerte, og ære dit Navn evindeligen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Davids (Psalme). Jeg vil takke dig af mit ganske Hjerte, jeg vil synge dig Psalmer for Guderne.
2 Jeg vil tilbede (vendt) imod dit hellige Tempel, og takke dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du haver gjort dit Ord herligt over alt dit Navn.
1 Til Sangmesteren paa Muth-Labben; Davids Psalme.
2 Jeg vil takke Herren i mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underlige Ting.
1 Davids Lov. Min Gud, du Konge! jeg vil ophøie dig, og love dit Navn evindelig og altid.
2 Den ganske Dag vil jeg love dig, og Prise dit Navn evindelig og altid.
12 Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
1 Halleluja! Jeg vil takke Herren af ganske Hjerte i de Oprigtiges hemmelige Raad og Menighed.
28 Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
9 Alle Hedninger, som du haver gjort, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.
10 Thi du er stor og den, som gjør underlige Ting; du, du er Gud alene.
11 Lær mig, Herre! din Vei, jeg vil vandre i din Sandhed; foreen mit Hjerte til at frygte dit Navn.
22 (Saa) vil jeg, jeg og takke dig med Psalters Instrument for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge (Psalmer) for dig, (og lege) paa Harpe, du Hellige i Israel!
1 Halleluja! Min Sjæl, lov Herren!
2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg endnu (er til).
30 Jeg vil saare takke Herren med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt Mange.
9 See, (det er) den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men han forlod sig paa sin megen Rigdom, han var bekræftet ved sin Ondskab.
12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gjøre mig?
1 Davids Psalmesang.
1 Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort).
21 Min Mund skal udtale Herrens Priis, og alt Kjød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
7 Jeg vil takke dig af et oprigtigt Hjerte, idet jeg lærer din Retfærdigheds Domme.
2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!
3 Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang være Herrens Navn lovet!
17 Dine Sønner skulle være i dine Fædres Sted; dem skal du sætte til Fyrster i alt Landet.
8 (at) han maa sidde evindelig for Guds Ansigt; bered Miskundhed og Sandhed, at de maae bevare ham.
50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn (Lov),
3 Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil aarle vaagne op.
9 Vaagn op, min Ære, vaagn op, Psalter og Harpe; jeg vil opvaagne aarle.
13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.
30 Dog, jeg er elendig og haver Smerte; Gud! lad din Frelse ophøie mig.
49 den, som udfrier mig fra mine Fjender; du skal ogsaa ophøie mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette veed jeg, at du er min Gud.
25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
8 Lad min Mund fyldes med din Lov, ja den ganske Dag med din Priis.
1 Herre! du er min Gud, jeg vil ophøie dig, jeg vil bekjende dit Navn, thi du gjorde en underlig Ting; de Anslag, (som du haver sagt) længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et stærkt Folk.
1 Ethans, den Esrachiters, (Psalme,) som giver Underviisning.
6 See, Gud hjælper mig, Herren er iblandt dem, som opholde min Sjæl.
14 Men jeg, jeg vil altid haabe, og jeg vil forøge al din Priis.
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, (ja) om din Lov den ganske Dag.
17 Dig vil jeg offre Takoffers Offer, og paakalde i Herrens Navn.
10 Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig.
17 Hans Møie skal komme igjen paa hans Hoved, og hans Fortrædelighed skal nedfare paa hans Hovedisse.
2 Synger (Psalmer) til hans Navns Ære, giver ham Ære til hans Priis.
22 Frels mig af Lovens Mund, og bønhør (og red) mig fra Eenhjørningers Horn.
12 Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgjerninger imod mig?
18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!
7 at lade mig høre med Taksigelses Røst, og at fortælle alle dine underlige Ting.
7 De stillede et Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøiede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt (selv) midt i den. Sela.