Salmenes bok 45:17
Dine Sønner skulle være i dine Fædres Sted; dem skal du sætte til Fyrster i alt Landet.
Dine Sønner skulle være i dine Fædres Sted; dem skal du sætte til Fyrster i alt Landet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Davids Lov. Min Gud, du Konge! jeg vil ophøie dig, og love dit Navn evindelig og altid.
2 Den ganske Dag vil jeg love dig, og Prise dit Navn evindelig og altid.
13 Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.
12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 Men vi, dit Folk og din Fødes Faar, ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi fortælle din Lov.
9 See, (det er) den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men han forlod sig paa sin megen Rigdom, han var bekræftet ved sin Ondskab.
12 Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
16 De skulle fremføres med megen Glæde og Fryd, de skulle komme i Kongens Palads.
4 En Slægt skal berømme for den anden dine Gjerninger, og de skulle forkynde din Vælde.
5 Jeg vil tale frit om din Majestæts herlige Ære og om dine underlige Gjerninger.
6 Og de skulle tale om dine forfærdelige Tings Styrke, og jeg vil fortælle om din Mægtighed.
7 De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse, og synge med Fryd om din Retfærdighed.
2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!
3 Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang være Herrens Navn lovet!
12 Jeg vil takke dig, Herre, min Gud! i mit ganske Hjerte, og ære dit Navn evindeligen.
8 (at) han maa sidde evindelig for Guds Ansigt; bered Miskundhed og Sandhed, at de maae bevare ham.
18 (naar) han haver vendt sit Ansigt til den Eenliges Bøn, og ikke foragtet deres Bøn.
1 Ethans, den Esrachiters, (Psalme,) som giver Underviisning.
50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn (Lov),
49 den, som udfrier mig fra mine Fjender; du skal ogsaa ophøie mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
13 Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.
21 Min Mund skal udtale Herrens Priis, og alt Kjød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
17 Hans Navn skal blive evindelig; saalænge som Solen varer, skal hans Navn forplantes fra Børn til Børnebørn, og de skulle velsigne sig selv i ham; alle Hedninger skulle prise ham salig.
18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!
10 Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!
4 (sigende:) Jeg gjorde en Pagt med min Udvalgte, jeg svoer David, min Tjener:
19 Den, som lever, (ja) den, som lever, han skal takke dig, som jeg (gjør) idag; en Fader skal undervise Børn om din Sandhed.
9 Thi der er et Bæger i Herrens Haand, og Vinen er rørt, det er fuldt af blandet (Viin), og han skjænker deraf; men Bærmen deraf, som man skal udkryste, skulle alle Ugudelige paa Jorden drikke.
52 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.
6 Thi du, Gud! du haver hørt mine Løfter, du haver givet dem Eiendom, som frygte dit Navn.
3 at vi maae kjende din Vei paa Jorden, din Salighed iblandt alle Hedninger.
13 Dit Rige er et Rige, (som varer) i alle Evigheder, og dit Herredømme hos alle Slægter.
2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg endnu (er til).
5 Folk skulle glæde sig og synge (med Fryd); thi du skal dømme Folk med Ret, og Folk paa Jorden, dem skal du føre. Sela.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et stærkt Folk.
28 Men du (bliver) den Samme, og dine Aar faae ingen Ende.
4 Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
1 Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort).
4 Og I skulle sige paa den samme Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er høit.
2 Jeg vil tilbede (vendt) imod dit hellige Tempel, og takke dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du haver gjort dit Ord herligt over alt dit Navn.
9 Vaagn op, min Ære, vaagn op, Psalter og Harpe; jeg vil opvaagne aarle.
10 Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig.
19 Du, Herre! du skal blive evindeligen, din Throne fra Slægt til Slægt.
3 Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil aarle vaagne op.
26 Saa bliver dit Navn stort til evig (Tid), at man skal sige: Herren Zebaoth er Gud over Israel, og Davids, din Tjeners, Huus skal blive fast for dit Ansigt.
4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.
28 Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid.