Salmenes bok 72:17
Hans Navn skal blive evindelig; saalænge som Solen varer, skal hans Navn forplantes fra Børn til Børnebørn, og de skulle velsigne sig selv i ham; alle Hedninger skulle prise ham salig.
Hans Navn skal blive evindelig; saalænge som Solen varer, skal hans Navn forplantes fra Børn til Børnebørn, og de skulle velsigne sig selv i ham; alle Hedninger skulle prise ham salig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
3 Gods og Rigdom (skal være) i hans Huus, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
15 Og han skal leve, og man skal give ham af Schebas Guld, og man skal altid bede for ham, man skal love ham den ganske Dag.
16 (Naar) der er lidet Korn i Jorden paa Bjergenes Top, (da) skal Frugten deraf suse som Libanon, og de af Staden skulle blomstre som Urter paa Jorden.
36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
37 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Throne som Solen for mig.
18 Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som gjør alene underlige Ting!
19 Og lovet være hans Æres Navn evindelig, og al Jorden skal fyldes med hans Ære. Amen, ja, Amen.
2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!
3 Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang være Herrens Navn lovet!
17 Dine Sønner skulle være i dine Fædres Sted; dem skal du sætte til Fyrster i alt Landet.
7 Den Retfærdige skal blomstre i hans Dage, og der skal være megen Fred, indtil Maanen er ikke (mere).
8 Og han skal regjere fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender.
13 Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.
29 Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen.
18 efterdi Abraham skal visseligen vorde et stort og stærkt Folk, og alle Folk paa Jorden skulle velsignes i ham.
1 Davids Lov. Min Gud, du Konge! jeg vil ophøie dig, og love dit Navn evindelig og altid.
2 Den ganske Dag vil jeg love dig, og Prise dit Navn evindelig og altid.
26 Han forbarmer sig den ganske Dag og udlaaner, og hans Sæd (skal blive) til en Velsignelse.
22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
5 De skulle frygte dig, saalænge Solen (er til), og saalænge Maanen (varer), fra Slægt til Slægter.
30 Alle Fede paa Jorden skulle æde og tilbede; alle de, som nedfare i Støv, skulle bøie sig for ham, og den, som ikke kan holde sin Sjæl i Live.
4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
5 Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.
52 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
9 Og man skal kjende deres Sæd iblandt Hedningerne, og deres Afkomme midt iblandt Folkene; Alle, som see dem, skulle kjende dem, at de ere en Sæd, som Herren har velsignet.
7 Landet har givet sin Grøde; Gud, vor Gud, skal velsigne os.
6 Thi du, Gud! du haver hørt mine Løfter, du haver givet dem Eiendom, som frygte dit Navn.
7 Du skal lægge Dage til Kongens Dage, at hans Aar (maae være) som fra Slægt til Slægt,
27 Saa begynd nu at velsigne din Tjeners Huus, at det maa blive evindeligen for dit Ansigt; fordi du, Herre, haver velsignet det, saa lad det blive velsignet evindeligen.
27 Og de skulle lægge mit Navn paa Israels Børn, og jeg, jeg vil velsigne dem.
3 Hans Gjerninger ere Majestæt og Herlighed, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
12 Og alle Hedningerne skulle prise eder salige; thi I, I skulle være et behageligt Land, sagde den Herre Zebaoth.
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.
3 Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og dem, som forbande dig, vil jeg forbande; og i dig skulle velsignes alle Slægter paa Jorden.
6 Han haver stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.
4 Og jeg vil gjøre din Sæd mangfoldig som Stjerner paa Himmelen, og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes,
21 Min Mund skal udtale Herrens Priis, og alt Kjød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
18 Thi han skal slet Intet tage (med sig), naar han døer; hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!
9 Han udspreder, han giver de Fattige, hans Retfærdighed bestaaer altid, hans Horn skal ophøies med Ære.
17 Hans Ihukommelse skal omkomme af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.
29 Saa begynd nu og velsign din Tjeners Huus, at det maa blive evindeligen for dit Ansigt; thi du, Herre, Herre! du har talet det, og med din Velsignelse skal din Tjeners Huus velsignes i Evighed.
17 derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggjøre din Sæd, som Stjernerne paa Himmelen og som Sand, der er paa Havets Bred; og din Sæd skal eie sine Fjenders Port.
13 Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.