Salmenes bok 112:9
Han udspreder, han giver de Fattige, hans Retfærdighed bestaaer altid, hans Horn skal ophøies med Ære.
Han udspreder, han giver de Fattige, hans Retfærdighed bestaaer altid, hans Horn skal ophøies med Ære.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 ligesom skrevet er: Han udspredte, han gav de Fattige, hans Godgjørenhed bliver til evig Tid.
10 Men den, som giver Sædemanden Sæd og Brød til at æde, skal og skjenke eder Sæd og formere (den), og forøge eders Godgjørenheds Frugter,
2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
3 Gods og Rigdom (skal være) i hans Huus, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
4 Der er opgaaet et Lys i Mørket for de Oprigtige; (han er) naadig og barmhjertig og retfærdig.
5 En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen.
6 Thi han skal ikke rokkes evindelig; en Retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.
7 Han skal ikke frygte for ond Tidende; hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.
8 Hans Hjerte er befæstet, han skal ikke frygte, indtil han seer paa sine Fjender.
9 (Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.
3 Hans Gjerninger ere Majestæt og Herlighed, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
25 Jeg har været ung og er bleven gammel, men jeg haver ikke seet en Retfærdig forladt, eller hans Sæd søge efter Brød.
26 Han forbarmer sig den ganske Dag og udlaaner, og hans Sæd (skal blive) til en Velsignelse.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
10 Den Ugudelige skal see det og fortørnes, han skal skjære med sine Tænder og hensmeltes, (thi) de Ugudeliges Ønske skal forgaae.
14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
10 Og jeg, jeg vil forkynde (om dig) evindeligen, jeg vil synge Jakobs Gud Psalmer.
6 Han lader en Ugudelig ikke leve, men skaffer de Elendige Ret.
7 Han unddrager ikke sine Øine fra en Retfærdig, men (sætter ham) med Konger paa Thronen; der sætter han dem evindeligen, og de skulle ophøies.
17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.
18 Lad de Ugudelige vende om til Helvede, (ja) alle Hedninger, som glemme Gud!
10 Hans Børn skulle søge at behage de Ringe, og hans Hænder skulle igjengive hans Formue.
7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,
8 at sætte (ham) hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster,
50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,
17 De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
6 Han haver ladet forkynde sine Gjerningers Kraft for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.
5 Han skal annamme Velsignelse fra Herren, og Retfærdighed fra sin Saligheds Gud.
27 Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.
31 Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
29 De Retfærdige skulle arve Landet og boe deri evindelig.
41 Men han ophøiede en Fattig af Elendighed, og gjorde Slægterne som en Hjord.
24 Der er den, som udspreder, og ham tillægges ydermere, og der er den, som holder tilbage mere, end Ret er, dog kun til Mangel.
16 Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
21 En Ugudelig tager tillaans og betaler ikke, men en Retfærdig forbarmer sig og giver.
22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
17 Hans Navn skal blive evindelig; saalænge som Solen varer, skal hans Navn forplantes fra Børn til Børnebørn, og de skulle velsigne sig selv i ham; alle Hedninger skulle prise ham salig.
51 som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.
8 Men Herren skal blive evindelig, han haver beredt sin Throne til Dom.
8 Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri.
51 Han haver øvet Magt med sin Arm, han haver adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
7 og som ikke forfordeler Nogen, som giver den sit Pant igjen, (som man er) skyldig, som røver ikke Rov, som giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
9 Han sendte sit Folk en Forløsning, han befoel sin Pagt (at blive) evindelig; hans Navn er helligt og forfærdeligt.
4 Han skal skaffe de Elendige blandt Folket Ret, han skal frelse den Fattiges Børn og sønderstøde Voldsmanden.
31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
12 En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
10 Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde, naar du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gjerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.
16 derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.