Salmenes bok 37:25
Jeg har været ung og er bleven gammel, men jeg haver ikke seet en Retfærdig forladt, eller hans Sæd søge efter Brød.
Jeg har været ung og er bleven gammel, men jeg haver ikke seet en Retfærdig forladt, eller hans Sæd søge efter Brød.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26 Han forbarmer sig den ganske Dag og udlaaner, og hans Sæd (skal blive) til en Velsignelse.
27 Vig fra Ondt og gjør Godt, og bo evindelig.
28 Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.
29 De Retfærdige skulle arve Landet og boe deri evindelig.
24 Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.
18 Ja ogsaa indtil Alderdom og graae Haar, O Gud! forlad mig ikke, indtil jeg kan kundgjøre din Arm for (denne) Slægt, (ja) din Kraft for hver den, som skal komme.
9 Du skal ikke bortkaste mig i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaaer.
18 Lad de Ugudelige vende om til Helvede, (ja) alle Hedninger, som glemme Gud!
16 Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine,
17 og haver jeg ædet min Mundbid for mig alene, saa at den Faderløse ikke aad deraf,
19 dersom jeg haver seet En omkomme, fordi (han) ikke (havde) Klæder, og (gav) ikke den Fattige et Dække,
2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
3 Gods og Rigdom (skal være) i hans Huus, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
3 Herren lader ikke en Retfærdigs Sjæl hungre, men han skal udstøde de Ugudeliges Ondskab.
6 Thi han skal ikke rokkes evindelig; en Retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.
16 Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).
17 Thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men Herren opholder de Retfærdige.
18 Herren kjender de Fuldkomnes Dage, og deres Arv skal blive evindeligen.
19 De skulle ikke beskjæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.
32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
33 Herren skal ikke forlade ham i hans Haand og ei fordømme ham som en Ugudelig, naar han bliver dømt.
34 Bi efter Herren og hold hans Vei, saa skal han ophøie dig til at arve Landet; du skal see, naar de Ugudelige skulle udryddes.
35 Jeg saae en Ugudelig, en Tyran, der udbredte sig som et indfødt (Træ), der grønnes.
22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).
15 Jeg haver seet Allehaande i min Forfængeligheds Dage; der er en Retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en Ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.
21 En Ugudelig tager tillaans og betaler ikke, men en Retfærdig forbarmer sig og giver.
22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
16 og forfordeler ingen Mand, beholder ikke Pant og røver ikke (noget) Rov, giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
22 En God skal gjøre, at Børnebørn faae Arv, men en Synders Gods er gjemt til den Retfærdige.
10 Frygter Herren, I hans Hellige! thi de, som ham frygte, have ingen Mangel.
7 Han unddrager ikke sine Øine fra en Retfærdig, men (sætter ham) med Konger paa Thronen; der sætter han dem evindeligen, og de skulle ophøies.
21 dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten,
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
5 den, som ikke sætter sine Penge paa Aager, og ikke tager Gave imod en Uskyldig; hvo disse Ting gjør, skal ikke rokkes evindelig.
9 (Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.
30 En Retfærdig skal ikke rokkes evindelig, men de Ugudelige skulle ikke boe i Landet.
3 Jeg, jeg saae en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hasteligen.
7 og som ikke forfordeler Nogen, som giver den sit Pant igjen, (som man er) skyldig, som røver ikke Rov, som giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
13 (Vee mig,) dersom jeg ikke troede at see Herrens Gode i de Levendes Land!
7 Den, som vandrer frem i sin Fuldkommenhed, er retfærdig; salige ere hans Børn efter ham.
10 Hans Børn skulle søge at behage de Ringe, og hans Hænder skulle igjengive hans Formue.
10 Og hans Børn skulle vanke ustadige hid og did og tigge, og søge (efter deres Nødtørft) fra deres øde Stæder.
14 Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.
9 Han udspreder, han giver de Fattige, hans Retfærdighed bestaaer altid, hans Horn skal ophøies med Ære.
22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.
12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.
28 Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde, men de Retfærdige skulle grønnes som et Blad.
33 da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riis, og deres Misgjerning med Plager;