Salmenes bok 112:6
Thi han skal ikke rokkes evindelig; en Retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.
Thi han skal ikke rokkes evindelig; en Retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Han skal ikke frygte for ond Tidende; hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.
8 Hans Hjerte er befæstet, han skal ikke frygte, indtil han seer paa sine Fjender.
9 Han udspreder, han giver de Fattige, hans Retfærdighed bestaaer altid, hans Horn skal ophøies med Ære.
6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke (komme) i Ulykke.
30 En Retfærdig skal ikke rokkes evindelig, men de Ugudelige skulle ikke boe i Landet.
3 Et Menneske skal ikke befæstes ved Ugudelighed, men de Retfærdiges Rod skal ikke rokkes.
2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
3 Gods og Rigdom (skal være) i hans Huus, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
4 Der er opgaaet et Lys i Mørket for de Oprigtige; (han er) naadig og barmhjertig og retfærdig.
5 En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen.
22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).
27 Vig fra Ondt og gjør Godt, og bo evindelig.
28 Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.
29 De Retfærdige skulle arve Landet og boe deri evindelig.
5 den, som ikke sætter sine Penge paa Aager, og ikke tager Gave imod en Uskyldig; hvo disse Ting gjør, skal ikke rokkes evindelig.
3 Hans Gjerninger ere Majestæt og Herlighed, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
7 Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.
1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
7 Du skal lægge Dage til Kongens Dage, at hans Aar (maae være) som fra Slægt til Slægt,
17 Thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men Herren opholder de Retfærdige.
18 Herren kjender de Fuldkomnes Dage, og deres Arv skal blive evindeligen.
12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
7 Han unddrager ikke sine Øine fra en Retfærdig, men (sætter ham) med Konger paa Thronen; der sætter han dem evindeligen, og de skulle ophøies.
6 Thi et Øieblik (varer) hans Vrede, (men) Livet er i hans Velbehagelighed; om Aftenen, (ja) Natten igjennem skeer Graad, men om Morgenen Frydeskrig.
8 De ere befæstede altid og evindelig, de ere gjorte i Sandhed og Oprigtighed.
7 De Ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere (mere til), men de Retfærdiges Huus skal bestaae.
7 En Retfærdigs Ihukommelse er til Velsignelse, men de Ugudeliges Navn skal raadne.
5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
13 Jeg veed, at Herren skal udføre den Elendiges Sag (og) de Fattiges Ret.
10 Og (det er) endnu et Lidet, saa er den Ugudelige ikke mere, og naar du giver Agt paa hans Sted, da skal han ikke (findes).
33 Herren skal ikke forlade ham i hans Haand og ei fordømme ham som en Ugudelig, naar han bliver dømt.
4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
25 Ligesom en Hvirvelvind farer over, (saa er) og en Ugudelig ikke (mere), men en Retfærdig har en evig Grundvold.
18 Lad de Ugudelige vende om til Helvede, (ja) alle Hedninger, som glemme Gud!
15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede; de skulle være saftige og grønne,
24 Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
25 Jeg har været ung og er bleven gammel, men jeg haver ikke seet en Retfærdig forladt, eller hans Sæd søge efter Brød.
3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
7 (Anlangende) Fjenden, (nu) ere Ødelæggelserne endte evindeligen, og du, (O Gud!) haver udryddet Stæderne; deres Ihukommelse er omkommen med dem.
7 Herrens Taler ere rene Taler, (lige) som Sølv, (der er) smeltet i en Ovn af Jord, (og) som er luttret syv Gange.
9 — thi deres Sjæls Forløsning skal koste meget og maatte holde op evindeligen —
21 Thi de Oprigtige skulle boe i Landet, og de Fuldkomne blive tilovers derudi.
3 Thi Ugudeligheds Spiir skal ikke hvile over de Retfærdiges Lod, paa det de Retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.
9 Dog, den Retfærdige skal holde ved sin Vei, og den, som haver rene Hænder, skal faae mere Styrke.
10 Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gjerning, og forstaae, (at det er) hans Gjerning.
12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
5 Derfor skulle de Ugudelige ikke bestaae i Dommen, ei heller Syndere i de Retfærdiges Menighed.
31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.
3 Salige ere de, som holde Ret, den, som gjør Retfærdighed altid.