Salmenes bok 10:6

Original Norsk Bibel 1866

Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke (komme) i Ulykke.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 24:48 : 48 Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme,
  • Åp 18:7 : 7 Saameget som hun haver ophøiet sig selv og levet i Yppighed, saameget giver hende af Pine og Sorrig. Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som Dronning og er ikke Enke, og Sorrig skal jeg ingenlunde see,
  • Fork 8:11 : 11 Efterdi der skeer ikke strax en afsagt Dom over de onde Gjerninger, derfor er Menneskens Børns Hjerte fuldt i dem til at gjøre Ondt.
  • Jes 47:7 : 7 Og du sagde: Jeg skal være en Dronning evindeligen; indtil (nu) haver du ikke lagt det paa dit Hjerte, du haver ei kommet Enden derpaa ihu.
  • Jes 56:12 : 12 Kommer, (sige de,) jeg vil tage Viin, og lader os drikke stærk Drik, og imorgen skal det være som paa denne Dag, (den skal være) stor, (ja) saare Ypperlig.
  • Nah 1:10 : 10 Fordi de ere i hverandre forviklede som Torne, og ere drukne efter deres (sædvanlige) Drukkenskab, ere de fortærede som et tørt Straa fuldkommeligen.
  • Sal 11:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
  • Sal 14:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). En Daare siger i sit Hjerte: (Der er) ingen Gud; de fordærve, de gjøre vederstyggelig Gjerning; (der er) Ingen, som gjør Godt.
  • Sal 15:5 : 5 den, som ikke sætter sine Penge paa Aager, og ikke tager Gave imod en Uskyldig; hvo disse Ting gjør, skal ikke rokkes evindelig.
  • Sal 30:6 : 6 Thi et Øieblik (varer) hans Vrede, (men) Livet er i hans Velbehagelighed; om Aftenen, (ja) Natten igjennem skeer Graad, men om Morgenen Frydeskrig.
  • 1 Tess 5:3 : 3 Thi naar de sige: Fred og Tryghed! da skal Fordærvelsen hastigen staae over dem, ligesom Veerne over den Frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undflye.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 6 Thi et Øieblik (varer) hans Vrede, (men) Livet er i hans Velbehagelighed; om Aftenen, (ja) Natten igjennem skeer Graad, men om Morgenen Frydeskrig.

  • 80%

    10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.

    11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed.

  • 80%

    6 Thi han skal ikke rokkes evindelig; en Retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.

    7 Han skal ikke frygte for ond Tidende; hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.

    8 Hans Hjerte er befæstet, han skal ikke frygte, indtil han seer paa sine Fjender.

  • 76%

    3 Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.

    4 Den Ugudelige, for hans Næses Høihed, søger ikke (Gud); alle hans Tanker (ere, at der er) ingen Gud.

    5 Hans Veie gjøre Smerte altid, dine Domme ere en Høihed langt fra ham; han handler trodseligen med alle sine Fjender.

  • 30 En Retfærdig skal ikke rokkes evindelig, men de Ugudelige skulle ikke boe i Landet.

  • 74%

    6 Du elskede alle fordærvelige Ord (og) en svigefuld Tunge.

    7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.

  • 13 Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).

  • 7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.

  • 5 den, som ikke sætter sine Penge paa Aager, og ikke tager Gave imod en Uskyldig; hvo disse Ting gjør, skal ikke rokkes evindelig.

  • 7 Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.

  • 6 Jeg, jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.

  • 73%

    1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).

    2 Den Ugudeliges Overtrædelse siger (mig) inden i mit Hjerte: Der er ikke Gudsfrygt for hans Øine.

    3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.

  • 22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).

  • 4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;

  • 8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.

  • 11 Da skal det omskifte sit Mod og fare over og blive skyldigt, (sigende, at) denne dets Kraft hører dets Gud til.

  • 71%

    5 Det skal være langt fra mig, at jeg skal give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke vende min Fuldkommenhed fra mig.

    6 Jeg vil holde fast ved min Retfærdighed og ikke lade af fra den, mit Hjerte skal ikke forhaane mig for mine Dages Skyld.

  • 6 Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse.

  • 6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).

  • 11 Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.

  • 31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.

  • 2 Min Sjæl er aleneste stille til Gud; fra ham (kommer) min Frelse.

  • 29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.

  • 15 Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.

  • 10 Og (det er) endnu et Lidet, saa er den Ugudelige ikke mere, og naar du giver Agt paa hans Sted, da skal han ikke (findes).

  • 3 Et Menneske skal ikke befæstes ved Ugudelighed, men de Retfærdiges Rod skal ikke rokkes.

  • 10 Thi du haver forladt dig paa din Ondskab, du sagde: Der er Ingen, som seer mig; din Viisdom og din Vidskab, den haver forvendt dig, at du sagde i dit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig.

  • 7 Men han, han skal ikke mene saa, og hans Hjerte ikke tænke saa, men det er i hans Hjerte at ødelægge og at udrydde ikke faa Folk.

  • 3 Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?

  • 4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.

  • 1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.

  • 19 Han forløste min Sjæl i Fred fra Strid, (som var) imod mig; thi de vare med Mange imod mig.

  • 15 Han skal forlade sig fast paa sit Huus, men det skal ikke bestaae; han skal holde sig til det, men det skal ikke staae (fast).

  • 31 Thi Herren skal ikke forkaste evindeligen.

  • 10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.

  • 1 Davids Sang paa Trapperne. Herre! mit Hjerte er ikke ophøiet, og mine Øine ere ikke høie, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig for underlige.

  • 4 Et forvendt Hjerte skal vige fra mig; jeg vil ikke kjende den Onde.

  • 22 Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.

  • 10 Menneskens Børn ere aleneste Forfængelighed, Menneskene ere Løgn; naar de oplægges i Vægtskaalen, (da) findes de tilhobe (lettere), end Forfængelighed.

  • 2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor).

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), som giver Underviisning;