Salmenes bok 89:22
Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.
Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Fjenden skal ikke bedrage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
24Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt, og slaae dem, som hade ham.
25Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, og hans Horn skal ophøies i mit Navn.
41Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.
42Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
43Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender.
2Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
21Jeg haver fundet David, min Tjener; jeg haver salvet ham med min hellige Olie.
13Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
32En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
33Herren skal ikke forlade ham i hans Haand og ei fordømme ham som en Ugudelig, naar han bliver dømt.
33da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riis, og deres Misgjerning med Plager;
3Thi Ugudeligheds Spiir skal ikke hvile over de Retfærdiges Lod, paa det de Retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.
7Min Fjende skal vorde som en Ugudelig, og den, som opreiser sig imod mig, som en Uretfærdig.
33Thi han plager ikke af sit Hjerte eller bedrøver Menneskens Børn,
6Sæt en Ugudelig over ham, og Satan skal staae ved hans høire Haand.
11Herren sagde: Mon (det skal) ikke (gaae) dine Overblevne vel? mon jeg ikke vil komme Fjenden til at møde dig paa Ulykkens Tid og paa Nødens Tid?
19Han skal ikke have en Søn og ei en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal Ingen blive øvrig i hans Boliger.
21Den Retfærdige skal ingen Uret vederfares, men de Ugudelige ere fulde af Ondt.
10Dig skal intet Ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Paulun.
4See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
19Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.
22Og (Gud) skal kaste (Saadant) over ham og ikke spare, han skal ville flye hastig fra hans Haand.
19Han skal frie dig i sex Angester, og i den syvende skal intet Ondt røre dig.
14Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.
13at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav til den Ugudelige.
32Og du skal see den, som trænger Boligen, i Alt, hvorudi det (ellers) skulde gaae Israel vel, og der skal ingen Gammel være i dit Huus nogensinde.
15Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.
8Hans Hjerte er befæstet, han skal ikke frygte, indtil han seer paa sine Fjender.
22Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).
19Lad (din Vrede) ikke optændes over de Onde, vær ikke nidkjær over de Ugudelige;
14Han lod intet Menneske gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende):
29Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.
21Han lod ingen Mand gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende:)
9Han skal bevare sine Frommes Fødder, men Ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved (sin) Kraft.
2de trængte mig meget fra min Ungdom; dog kunde de ikke overvælde mig.
2Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
11Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gjerning behage dig; saargjør deres Lænder, som opreise sig imod ham, og deres, som ham hade, at de ikke opreise sig.
13Men det skal ikke gaae den Ugudelige vel, og han skal ikke leve længe, han skal (gaae bort) ligesom en Skygge, fordi han ikke frygter for Guds Ansigt.
10See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.
22Naar han haver fyldt sin Overflødighed, skal han (dog) blive bange; hver den Usles Haand skal komme over ham.
12Han skal Ingen have, som drager Miskundhed (til ham), og Ingen skal forbarme sig over hans Faderløse.
4Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,
5Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela.
6for Pestilentse, som farer frem i Mørket, for Ødelæggelse, som fordærver om Middagen.
7(Om) Tusinde falde ved din Side, og ti Tusinde ved din høire Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
10Og (det er) endnu et Lidet, saa er den Ugudelige ikke mere, og naar du giver Agt paa hans Sted, da skal han ikke (findes).
11Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
3Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret
29Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen.