Salmenes bok 91:10
Dig skal intet Ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Paulun.
Dig skal intet Ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Paulun.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.
12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.
13 Du skal træde paa en grum Løve og Øgle, du skal nedtræde en ung Løve og Drage.
1 Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
3 Thi han, han skal frie dig af Fuglefængerens Snare, fra den skadelige Pestilentse.
4 Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.
5 Du skal ikke frygte for Nattens Forskrækkelse, for Pilen, som flyver om Dagen,
6 for Pestilentse, som farer frem i Mørket, for Ødelæggelse, som fordærver om Middagen.
7 (Om) Tusinde falde ved din Side, og ti Tusinde ved din høire Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
8 Du skal ikkun skue det med dine Øine, og see, hvorledes det betales de Ugudelige.
9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.
21 Den Retfærdige skal ingen Uret vederfares, men de Ugudelige ere fulde af Ondt.
6 Solen skal ikke stikke dig om Dagen, eller Maanen om Natten.
7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.
8 Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu og indtil evig (Tid).
14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.
15 See, man skal holde sig aldeles fremmed (mod dig, dog) ikke af mig; (men) hvo, der holder sig fremmed hos dig imod dig, skal falde.
10 Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig,
11 og at de skulle bære dig paa Hænderne, paa det du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.
22 Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.
21 Du skal skjules for Tungens Svøbe, og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
4 Herre! du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for dig og vare (flittig) paa.
19 Han skal frie dig i sex Angester, og i den syvende skal intet Ondt røre dig.
29 Optænk ikke Ondt imod din Ven, naar han boer tryggeligen hos dig.
25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.
3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
30 En Retfærdig skal ikke rokkes evindelig, men de Ugudelige skulle ikke boe i Landet.
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne iblandt dig; Israel! gid du vilde høre mig!
24 Og du skal fornemme, at dit Paulun haver Fred, og du skal besøge din Bolig og ikke synde.
6 Og jeg vil give Fred i Landet, at I maae hvile (i Ro), og Ingen skal forfærde eder; og jeg vil borttage de onde Dyr af Landet, og Sværdet skal ikke gaae igjennem eders Land.
4 Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig.
27 Vig fra Ondt og gjør Godt, og bo evindelig.
23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
15 Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.
15 Og Herren skal lade al Sygdom vige fra dig, og alle de ægyptiske onde Syger, som du veed, dem skal han ikke lægge paa dig, men lægge dem paa alle dem, som hade dig.
10 Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
7 Den skal ikke blive inden i mit Huus, som gjør Svig; den, som taler Løgn, skal ikke befæstes for mine Øine.
9 Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem.
6 Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
3 Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
21 Herren skal lade Pestilentse hænge ved dig, indtil han gjør Ende med dig fra at være i Landet, hvor du drager hen at eie det.
25 Udøs din Vrede over dem, og lad din grumme Vrede gribe dem.
3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.
1 Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?
11 Og de skulle boe i den, og der skal intet Band være ydermere, og Jerusalem skal beboes tryggeligen.
15 Herren haver borttaget dine Domme, udryddet din Fjende; Herren, Israels Konge, er inden i dig, du skal ikke see Ulykke ydermere.
11 Derfor skal det Onde komme over dig, du skal ikke vide, hvor aarle det skal komme, og en Ulykke skal falde paa dig, du skal ikke kunne forsone den; thi der skal hasteligen komme Ødelæggelse over dig, at du skal ikke kunne vide den.