Jobs bok 21:9
Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem.
Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Hans Tyr befrugter og bortkaster ikke (Sæden), hans Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
11De udsende deres unge Børn som en Faarehjord, og deres Børn springe.
7Hvorfor leve de Ugudelige, blive gamle, ja veldige i Formue?
8Deres Sæd er stadfæstet for deres Ansigt med dem, og deres Afkom er for deres Øine.
23Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
18Han, han havde dog fyldt deres Huse med Godt; derfor er de Ugudeliges Raad langt fra mig.
19De Retfærdige see det og glæde sig, og den Uskyldige spotter dem (sigende:)
20Vor Formue er ikke udslettet; men Ild haver fortæret det Øvrige af dem.
4Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
5De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker.
34Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
5Der frygte de saare, fordi Gud er med den Retfærdiges Slægt.
28Og de skulle ikke ydermere være Hedningerne til Rov, og intet (vildt) Dyr paa Jorden skal æde dem; men de skulle boe tryggeligen, og der skal Ingen forfærde (dem).
16(Dog) see, deres Gode er ikke i deres Haand; de Ugudeliges Raad er langt fra mig.
3Thi Ugudeligheds Spiir skal ikke hvile over de Retfærdiges Lod, paa det de Retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.
25Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
13Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.
23Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
6Ødelæggernes Pauluner ere rolige, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som Gud tilfører (Alt overflødigen) i hans Haand.
33Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.
18Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).
4Hans Børn skulle være langt fra Frelse og sønderstødes i Porten, og der skal Ingen være, som redder (dem).
11Vold haver gjort sig rede til en Kjep over Ugudelighed; (der skal) Ingen (blive tilovers) af dem eller af deres Mængde eller af deres Bulder, og (der skal) ingen Klage (skee) over dem.
11Thi man skal see, at de Vise skulle døe, at en Daare og en Ufornuftig skulle omkomme tillige, og de skulle forlade deres Gods til Andre.
21Visseligen, disse ere en Uretfærdigs Boliger, og dette (hans) Sted, som ikke kjender Gud.
14Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.
19Han forløste min Sjæl i Fred fra Strid, (som var) imod mig; thi de vare med Mange imod mig.
14(at) vore Øxne kunne være (vel) beladte, (at der skeer) intet Indbrud, ei heller Udførsel, ei heller Klagemaal paa vore Gader.
4Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde?
21Du skal skjules for Tungens Svøbe, og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
24Og du skal fornemme, at dit Paulun haver Fred, og du skal besøge din Bolig og ikke synde.
6Og jeg vil give Fred i Landet, at I maae hvile (i Ro), og Ingen skal forfærde eder; og jeg vil borttage de onde Dyr af Landet, og Sværdet skal ikke gaae igjennem eders Land.
23De skulle ikke bemøie sig forgjæves og ei føde til Forskrækkelse; thi de ere deres Sæd, som ere velsignede af Herren, og deres Afkom med dem.
10Du skal gjøre dem som en gloende Ovn i din Vredes Tid; Herren skal opsluge dem i sin Vrede, og en Ild skal fortære dem.
16Men Gud skal forløse min Sjæl af Gravens Vold, thi han haver antaget mig. Sela.
18Der er ikke Gudsfrygt for deres Øine.
22Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.
25Udøs din Vrede over dem, og lad din grumme Vrede gribe dem.
13Men det skal ikke gaae den Ugudelige vel, og han skal ikke leve længe, han skal (gaae bort) ligesom en Skygge, fordi han ikke frygter for Guds Ansigt.
26I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
2Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
3Gods og Rigdom (skal være) i hans Huus, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
26Og de skulle bære deres Forsmædelse og al deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, der de boede tryggeligen i deres Land, og Ingen var, som forfærdede (dem).
10Dig skal intet Ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Paulun.
9Jeg vil ikke tage en Stud af dit Huus, (ei heller) Bukke af dine Stier.
4See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
13Derfor skal deres Gods blive til Rov, og deres Huse til en Ødelæggelse, og de skulle bygge Huse, men ikke boe i dem, og plante Viingaarde, men ikke drikke Viin af dem.
5De ere som et Palmetræ, af drevet (Arbeide), men kunne ikke tale; de maae jo bæres, thi de kunne ikke gaae; I skulle ikke frygte for dem, thi de kunne ikke gjøre Ondt, og der er heller ingen (Magt) hos dem til at gjøre Godt.
17Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.