Job 39:4
Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde?
Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Kan du jage Rov til en gammel Løve og opfylde de unge Løvers Liv,
2 naar de lægge sig ned i (deres) Boliger (og) blive i Hulen til at lure?
3 Hvo kan berede Ravnen dens Spise, naar dens Unger skrige til Gud, (naar) de fare hid og did, fordi de have Intet at æde?
8 Deres Sæd er stadfæstet for deres Ansigt med dem, og deres Afkom er for deres Øine.
9 Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem.
10 Hans Tyr befrugter og bortkaster ikke (Sæden), hans Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
11 De udsende deres unge Børn som en Faarehjord, og deres Børn springe.
5 See, som vilde Æsler i Ørken ere de udgangne til deres Gjerning, de stode aarle op efter Føde; (paa den) slette Mark er Brød for dem (og) for (deres) Drenge.
6 De høste deres Foder paa Marken, og de Ugudelige afplukke Viingaarden.
5 Kan du tælle de Maaneder, som de opfylde, eller veed du Tiden, naar de føde,
5 Thi ogsaa en Hind paa Marken fødte og maatte forlade (sine Kalve), fordi der ikke var Græs.
6 Og Vildæsler stode paa høie (Steder), toge Luft (til sig) som Dragerne; deres Øine forsmægtede, fordi der ikke vare Urter.
14 Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor, og kan du lade dit Arbeide ligge paa den?
15 Kan du troe den til, at den skulde føre dig din Sæd hjem og samle (den) i din Lade?
16 (Haver du gjort) Strudsens Vinge, (hvorover) den fryder sig, eller Storkens Vinge og Fjædre?
30 Mon det er efter din Befaling, at Ørnen flyver høit og ophøier sin Rede?
37 Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme.
38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Fæ.
39 Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.
3 Selv Drager frembyde Brystet, de give deres Unger Die; (men) mit Folks Datter (er bleven) som (den, der er) grum, som Strudser i Ørken.
4 Den Diendes Tunge hænger ved hans Gane for Tørst; spæde Børn begjære Brød, der er Ingen, som meddeler dem (det).
8 Og et (vildt) Dyr maa gaae i (Kulen), hvor det lurer, og blive i sine Boliger.
7 Men du skal lade Moderen fare og tage Ungerne til dig; at det maa gaae dig vel, og du maa forlænge dine Dage.
29 Dets Brølen (skal være) som en Løves, og det skal brøle som de unge Løver, og bruse og gribe Rov og bortføre, og der skal Ingen redde.
9 ham, som giver Dyr deres Føde, Ravneunger, som raabe.
26 Der skal Ingen være, som utidig føder, eller ufrugtsommelig i dit Land; jeg vil lade dig fylde dine Dages Tal.
21 de unge Løver, som brøle efter Rov og for at søge deres Føde af Gud.
22 (Naar) Solen gaaer op, samles de, og de ligge i deres Huler.
39 Og de droge hen til Indgangen til Gedur, indtil mod Østen paa Dalen, at søge Føde til deres Smaaqvæg.
4 Hans Børn skulle være langt fra Frelse og sønderstødes i Porten, og der skal Ingen være, som redder (dem).
12 Thi om de end opføde deres Børn, vil jeg dog berøve dem deres Børn, at (der skal) ikke (blive) en Mand (tilbage); thi vee ogsaa dem, naar jeg viger fra dem!
13 at vore Hjørner maae være fulde og kunne udgive et Forraad af Spise efter det andet, (at) vore Faar kunne føde tusinde, (ja) føde ti tusinde paa vore Gader;
20 Kan du drage Leviathan med en Krog, eller (drage) dens Tunge med en Snor, (som) du lader synke ned?
6 Der de fik Føde, da bleve de mætte, de bleve mætte, og deres Hjerte ophøiede sig; derfor forglemte de mig.
21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.
12 Mon en Eenhjørning skal ville være din Tjener? mon den skal blive Natten over ved din Krybbe?
11 Den (stærke) Løve omkommer, fordi der er intet Rov, og den (gamle) Løves Unger adspredes.
4 Velsignet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt og dit Fæes Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel.
6 Da skulle de gaae med deres Faar og med deres Øxne at søge Herren, og ikke finde ham; han haver draget sig fra dem.
7 Og en Ko og en Bjørn skulle gaae i Græs, deres Affødninger skulle ligge hos hverandre, og en Løve skal æde Straa som en Oxe.
11 De give alle (vilde) Dyr paa Marken at drikke; Vildæsler slukke deres Tørst.
41 Du skal avle Sønner og Døttre, men de skulle ikke være for dig, thi de skulle gaae i Fængslet.
12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
26 Og de lagde deres Korn paa deres Asener og fore derfra.
15 Og lad dem komme igjen om Aftenen, lad dem tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.
3 Og han skal staae og føde (sin Hjord) i Herrens Kraft, i Herrens sin Guds Navns Høihed, og de skulle blive ved, thi nu skal han være stor indtil Jordens Ender.
3 for Lyden af hans stærke (Hestes) Hovers Dundren, for hans Vognes Rumlen, for hans Hjuls Bulder; Fædrene skulle ikke see tilbage efter Børnene, fordi de selv have ladet Hænderne synke,