Salmene 104:11
De give alle (vilde) Dyr paa Marken at drikke; Vildæsler slukke deres Tørst.
De give alle (vilde) Dyr paa Marken at drikke; Vildæsler slukke deres Tørst.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Du lader Kilder opvælde i Dalene, at de gaae imellem Bjergene.
12 Himmelens Fugle boe hos dem; de udgive deres Røst iblandt Grenene.
13 Han vander Bjergene af sine høie Sale; Landet mættes af dine Gjerningers Frugt.
14 Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden.
5 Thi ogsaa en Hind paa Marken fødte og maatte forlade (sine Kalve), fordi der ikke var Græs.
6 Og Vildæsler stode paa høie (Steder), toge Luft (til sig) som Dragerne; deres Øine forsmægtede, fordi der ikke vare Urter.
20 Ogsaa Dyrene paa Marken skrige til dig; thi Vandstrømmene ere fortørrede, og en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken.
5 See, som vilde Æsler i Ørken ere de udgangne til deres Gjerning, de stode aarle op efter Føde; (paa den) slette Mark er Brød for dem (og) for (deres) Drenge.
35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.
5 Kan du tælle de Maaneder, som de opfylde, eller veed du Tiden, naar de føde,
6 (naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af?
15 Han adskilte Klipperne i Ørken, og gav dem at drikke som af store Afgrunde.
16 Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder.
20 Vilde Dyr paa Marken skulle ære mig, Drager og Strudsunger; thi jeg gav Vand i Ørken, Floder i øde (Stæder), at give mit Folk, mine Udvalgte, at drikke.
5 Mon et vildt Æsel skryder over Græsset? eller skulde en Oxe brøle over sit Foder?
9 ham, som giver Dyr deres Føde, Ravneunger, som raabe.
20 Salige ere I, som saae hos alle Vande, I, som udlade Oxens og Æselets Fod (derhen)!
17 De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem.
18 Jeg vil aabne Floder paa de høie (Stæder), og Kilder midt i Dalene; jeg vil gjøre Ørken til Vandsø, og det tørre Land til Vandløb.
6 Da skal en Halt springe som en Hjort, og den Stummes Tunge synge (med Fryd), thi Vandene ere adskilte i Ørken, og Bækkene paa den øde Mark.
7 Og et tørt (Sted) skal blive til en Sø, og et tørstigt (Sted) til Vandkilder; i den Bolig, hvori Drager laae, skal være Hø, tilmed Rør og Siv.
20 Kan du drage Leviathan med en Krog, eller (drage) dens Tunge med en Snor, (som) du lader synke ned?
33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.
28 Giver du dem, da sanke de, oplader du din Haand, da mættes de med Godt.
21 Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.
41 Han aabnede en Klippe, og der fløde Vande, de løbe igjennem de tørre (Stæder som) en Flod.
8 Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand?
12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
10 (Vilde) Dyr og alt Qvæget, Orme og flyvende Fugle!
18 De høie Bjerge ere for Steengjederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
7 Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,
10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.
17 Thi saa siger Herren: I skulle ikke see Veir, ikke heller see Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Fæ og eders Bæster.
10 han, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Gaderne,
18 Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte.
15 Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.
20 Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven,
21 de unge Løver, som brøle efter Rov og for at søge deres Føde af Gud.
11 De udperse Olie imellem deres Mure, de træde Perserne og tørste.
24 (Som) et vildt Æsel, (der er) vant i Ørken, (saa) tog hun Luft (til sig) efter sin Sjæls Begjæring, (ja efter) sin Leilighed; hvo kan vende hende? alle de, som søge hende, skulle ikke blive trætte, de skulle finde hende, (endog) i hendes Maaneds (Tid).
27 at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer.
9 Alle Dyr paa Marken! kommer at æde, (ja) alle Dyr i Skoven!
7 Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det);
10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
5 — (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.
8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
24 Og Øxnene og Folerne, som arbeide Jorden, skulle æde reent Foder, som er kastet med Skuffe og med Kastestovl.
8 Og et (vildt) Dyr maa gaae i (Kulen), hvor det lurer, og blive i sine Boliger.