Salmenes bok 104:12
Himmelens Fugle boe hos dem; de udgive deres Røst iblandt Grenene.
Himmelens Fugle boe hos dem; de udgive deres Røst iblandt Grenene.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Herrens Træer staae fulde af Vædske, Libanons Cedere, som han plantede,
17 der, hvor Fuglene gjøre Rede; Storkens Bolig er paa Fyrretræer.
18 De høie Bjerge ere for Steengjederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
13 Han vander Bjergene af sine høie Sale; Landet mættes af dine Gjerningers Frugt.
14 Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden.
4 Vandet gjorde ham stor, og Afgrunden ophøiede ham; den gik med sine Floder trindt omkring hans Plantelse, og udlod sine Vandløb til alle Træer paa Marken.
5 Derfor blev hans Væxt høiere end alle Træerne paa Marken, og der bleve mange (smaae) Grene derpaa, og de (skjønne) Grene derpaa bleve lange for det meget Vand, der han udskjød (sine Qviste).
6 Alle Himmelens Fugle gjorde Rede paa hans (smaae) Grene, og alle (vilde) Dyr paa Marken avlede under hans (skjønne) Grene, og alle store Folk boede under hans Skygge.
7 Saa var han deilig ved sin Storhed, ved sine lange Grene; thi hans Rod var hos meget Vand.
13 alle Himmelens Fugle skulle boe paa hans nedfaldne (Qviste), og alle (vilde) Dyr paa Marken skulle være hos hans (skjønne) Grene;
14 paa det at ingen Træer hos Vandet skulle ophøie sig ved deres Væxt, og ei udgive deres Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og ingen (Træer), som drikke Vand, skulle staae (og stole) paa sig selv for deres Høiheds Skyld; thi de ere allesammen hengivne til Døden, (at komme) under Jorden, midt iblandt Menneskens Børn, til dem, som nedfare i Hulen.
21 og hvorpaa vare deilige Grene og megen Frugt, og Føde for Alle derpaa, hvorunder Dyrene paa Marken boede, og i hvis Grene Himmelens Fugle boede,
23 Paa Israels høie Bjerg vil jeg plante det, og det skal faae Grene og bære Frugt og blive til et herligt Cedertræ, og allehaande Fugle, Allehaande, som haver Vinger, skulle boe under det, de skulle boe under dets Grenes Skygge.
12 Grenene derpaa vare deilige, og (der var) megen Frugt paa, og der var Føde for Alle derpaa; derunder var Skygge for Dyrene paa Marken, og i Grenene derpaa boede Himmelens Fugle, og alt Kjød fødtes deraf.
9 I Bjerge og alle Høie, frugtbare Træer og alle Cedere!
10 (Vilde) Dyr og alt Qvæget, Orme og flyvende Fugle!
10 Du lader Kilder opvælde i Dalene, at de gaae imellem Bjergene.
11 De give alle (vilde) Dyr paa Marken at drikke; Vildæsler slukke deres Tørst.
8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
12 Marken skal fryde sig, og Alt, hvad der er paa; da skulle alle Træer i Skoven synge med Fryd,
8 Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,
10 Du ryddede (Landet) for det og lod dets Rødder rodfæstes, og det opfyldte Landet.
11 Bjergene bleve skjulte med dets Skygge, og dets Grene (vare) som Guds Cedere.
6 Ligesom Bække ere de udbredte, som Haverne ved en Flod, som Aloetræer, dem Herren har plantet, som Cedrene ved Vandet.
3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.
7 Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det);
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.
3 Min Sjæl begjærer og længes ogsaa at komme til Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kjød raabe med Fryd til den levende Gud.
8 ham, som bedækker Himmelen med (tykke) Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs groe paa Bjergene,
9 ham, som giver Dyr deres Føde, Ravneunger, som raabe.
12 Da sagde Træerne til Viinstokken: Kom du, regjer over os.
22 Mon den skal gjøre mange ydmyge Begjæringer til dig, eller tale bløde (Ord) for dig?
6 De skulle efterlades tilhobe for Rovfugle paa Bjergene og Dyr i Landet, at Rovfugle skulle holde Sommer over dem, og alle Dyr i Landet holde Vinter over dem.
7 Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.
9 (saa) grønnes det (dog igjen) af Vandets Lugt og skyder Grene som en Plante.
33 Og han talede om Træerne, fra Cederen, som er paa Libanon, og indtil Isoppen, som udvoxer af Væggen, og han talede om Dyrene og om Fuglene og om de krybende Dyr og om Fiskene.
20 Og Gud sagde: Vandet udgive mangfoldigen vrimlende Dyr, (som have) levende Sjæle; og Fugle skulle flyve over Jorden, imod Himmelens udstrakte Befæstnings Overdeel.
15 Kippos skal gjøre Rede der, og lægge (Æg) og udlægge (Unger) og samle under sin Skygge; ogsaa Glenterne sankes der, den ene ved den anden.
32 Og naar det er saaet, voxer det op og bliver større end alle Madurter og faaer store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne gjøre Rede under Skyggen deraf.
14 som raabte med Vælde og sagde saa: Hugger Træet om og afhugger dets Grene, afriver dets Blade og bortspreder dets Frugt, at Dyrene, (som ligge) derunder, maae fare bort, og Fuglene fra dets Grene.
19 Min Rod var udbredt ved Vand, og Duggen blev om Natten paa min Høst.
13 Den Retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal voxe som et Cedertræ paa Libanon.
14 De, som ere plantede i Herrens Huus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
10 Da sagde Træerne til Figentræet: Kom du, regjer over os.
12 Thi I skulle drage ud med Glæde og fremføres med Fred; Bjergene og Høiene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe med Haand.
32 hvilket er vel mindre end al (anden) Sæd; men naar det voxer op, er det større end Madurterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.
14 (Han gaaer hen) at afhugge Ceder for sig, og tager Cypres og Eeg, og han bruger sin Styrke iblandt Træerne i Skoven; han planter Valbirk, og Regnen kommer den til at voxe.
4 Hvorlænge skal Landet sørge, og Urter paa al Marken tørres? For deres Ondskabs Skyld, som boe derudi, ere (baade) Dyr og Fugle omkomne; thi de sagde: Han kan ikke see det Sidste af os.
24 Giver Agt paa Ravnene; de saae ikke, høste og ikke, de have ingen Kjælder og ei Lade, og Gud føder dem (alligevel); hvor meget ere I bedre end Fuglene?