Jesaja 34:15
Kippos skal gjøre Rede der, og lægge (Æg) og udlægge (Unger) og samle under sin Skygge; ogsaa Glenterne sankes der, den ene ved den anden.
Kippos skal gjøre Rede der, og lægge (Æg) og udlægge (Unger) og samle under sin Skygge; ogsaa Glenterne sankes der, den ene ved den anden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Og der skulle opvoxe Torne paa dens Paladser, Nelder og Tidsler i dens Befæstninger, og der skal være Dragers Bolig, en Gaard for Strudsunger.
14Og Zijim og Ijim skulle møde hverandre, og den ene lodne (Skovtrold) skal raabe til den anden; og en Vætte skal ogsaa have Rolighed der og finde Hvile for sig.
12Men dette er det, som I skulle ikke æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen;
13og Kragen og Skaden og Glenten med sit Slags;
14og alle Ravne med deres Slags;
15og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;
16Falken og Hornuglen og Viben;
17og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren;
18og Storken og Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken.
13Og disse skulle I have en Vederstyggelighed til iblandt Fuglene, de skulle ikke ædes, de skulle være en Vederstyggelighed: Ørnen og Høgen og Strandørnen;
14og Glenten og Skaden med sit Slags;
15alle Ravne med deres Slags;
16og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;
17og Falken og Dykkeren og Hornuglen;
18og Viben og Rørdrummen og Pelikanen;
19og Storken, Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken.
16Søger i Herrens Bog og læser, der fattedes ikke een af disse Ting, det Ene savnede ikke det Andet; thi min Mund, den haver budet det, og dens Aand, den haver sanket dem.
11Men Rørdrummen og Pindsvinet skulle eie den, og Hornuglen og Ravnen skulle boe i den; thi han skal udstrække en Maalesnor over den, (at den skal blive) øde, og et Rettelod, at den skal blive tom.
13Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig?
14Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor, og kan du lade dit Arbeide ligge paa den?
17der, hvor Fuglene gjøre Rede; Storkens Bolig er paa Fyrretræer.
39Derfor skulle Zijim med Ijim boe (der), og Strudsunger boe derudi, og den skal ikke ydermere beboes evindeligen, og Ingen skal boe i den fra Slægt til Slægt.
26(Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind,
27da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd.
28Naar Trompeten noksom (lyder), siger den: Hui! og lugter Krigen langtfra, (ja) Fyrsternes Bulder og Skrig.
11Som en Ørn opsætter sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sin Vinge.
21Men Zijim skulle ligge der, og deres Huse skulle være fulde af Ohim, og Strudsunger skulle boe der, og lodne (Skovtrolde) springe der.
3Min Sjæl begjærer og længes ogsaa at komme til Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kjød raabe med Fryd til den levende Gud.
6Alle Himmelens Fugle gjorde Rede paa hans (smaae) Grene, og alle (vilde) Dyr paa Marken avlede under hans (skjønne) Grene, og alle store Folk boede under hans Skygge.
28Thi hvor Aadselet er, der skulle Ørnene forsamles.
6De skulle efterlades tilhobe for Rovfugle paa Bjergene og Dyr i Landet, at Rovfugle skulle holde Sommer over dem, og alle Dyr i Landet holde Vinter over dem.
14Og min Haand haver fundet Folkenes Gods som en Rede, og jeg, jeg haver sanket alt Landet, som man sanker Æg, der ere forladte, og der var Ingen, som rørte en Vinge, og som oplod Næb, og som qviddrede.
6Naar der findes en Fuglerede for dig paa Veien, (enten) i noget Træ eller paa Jorden, og der ere Unger eller Æg, og Moderen, som ligger paa Ungerne eller paa Æggene, da skal du ikke tage Moderen med Ungerne.
13alle Himmelens Fugle skulle boe paa hans nedfaldne (Qviste), og alle (vilde) Dyr paa Marken skulle være hos hans (skjønne) Grene;
7Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.
30Mon det er efter din Befaling, at Ørnen flyver høit og ophøier sin Rede?
14Og Hjorde skulle ligge midt derudi, (ja) alle (Slags vilde) Dyr iblandt Hedningerne; baade Rørdrummen og Pindsvinet skulle blive om Natten paa dens Knappe; (deres) Lyd skal synge i Vinduet, Ødelæggelse (skal være) paa Dørtærskelen, thi (dens) Cedertræ er blottet.
12Himmelens Fugle boe hos dem; de udgive deres Røst iblandt Grenene.
33Og dette Folks Kroppe skulle være Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen forfærde dem.
9Min Arv er mig som en spraglet Fugl, (de andre) Fugle ere omkring imod den; gaaer, samler alle (vilde) Dyr paa Marken, lader dem komme at æde.
19Og de skulle komme og nedlade sig allesammen i de øde Dale og i Klippernes Rifter og i alle Tornebuskene og i alle priselige (Steder).
7Ogsaa en Stork under Himmelen kjender sine bestemte (Tider), og en Turteldue og en Trane og en Svale tage vare paa den Tid, da de skulle komme; men mit Folk, de kjende ikke Herrens Ret.
17Et Øie, som spotter (sin) Fader og foragter at hænge ved (sin) Moder, det skulle Ravne udhakke ved Bækken, og Ørneunger skulle æde det.
4Om du end foer saa høit op som Ørnen, og om du satte din Rede iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.
28Forlader Stæderne og boer i Klippen, I Indbyggere i Moab! og værer som en Due, der gjør Rede ved Siderne af Hullet i en Hule.
16Din Trodsighed haver bedraget dig, (ja) dit Hjertes Hovmodighed, du, som boer i Klippens Rifter, som haver indtaget det Høie af en Høi; om du end gjorde din Rede (saa) høit som Ørnen, vil jeg (dog) kaste dig ned derfra, siger Herren.
6For mit Suks Røst hænge mine Been ved mit Kjød.
3Selv Drager frembyde Brystet, de give deres Unger Die; (men) mit Folks Datter (er bleven) som (den, der er) grum, som Strudser i Ørken.