Jesaja 34:14
Og Zijim og Ijim skulle møde hverandre, og den ene lodne (Skovtrold) skal raabe til den anden; og en Vætte skal ogsaa have Rolighed der og finde Hvile for sig.
Og Zijim og Ijim skulle møde hverandre, og den ene lodne (Skovtrold) skal raabe til den anden; og en Vætte skal ogsaa have Rolighed der og finde Hvile for sig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Den skal i Evighed ikke blive til, og den skal fra Slægt til Slægt ikke beboes, og ingen Araber skal udslaae Paulun der, ei heller Hyrder lade (Qvæg) ligge der.
21Men Zijim skulle ligge der, og deres Huse skulle være fulde af Ohim, og Strudsunger skulle boe der, og lodne (Skovtrolde) springe der.
22Og Ijim skulle synge mod hverandre i deres forladte (Huse), og Drager i de lystige Paladser, og det er nær, at dens Tid skal komme, og dens Dage skulle ikke forhales.
15Kippos skal gjøre Rede der, og lægge (Æg) og udlægge (Unger) og samle under sin Skygge; ogsaa Glenterne sankes der, den ene ved den anden.
16Søger i Herrens Bog og læser, der fattedes ikke een af disse Ting, det Ene savnede ikke det Andet; thi min Mund, den haver budet det, og dens Aand, den haver sanket dem.
11Men Rørdrummen og Pindsvinet skulle eie den, og Hornuglen og Ravnen skulle boe i den; thi han skal udstrække en Maalesnor over den, (at den skal blive) øde, og et Rettelod, at den skal blive tom.
12De skulle kalde dens Ypperste til Riget, men der er Ingen; og alle dens Fyrster skulle blive til Intet.
13Og der skulle opvoxe Torne paa dens Paladser, Nelder og Tidsler i dens Befæstninger, og der skal være Dragers Bolig, en Gaard for Strudsunger.
39Derfor skulle Zijim med Ijim boe (der), og Strudsunger boe derudi, og den skal ikke ydermere beboes evindeligen, og Ingen skal boe i den fra Slægt til Slægt.
14Og Hjorde skulle ligge midt derudi, (ja) alle (Slags vilde) Dyr iblandt Hedningerne; baade Rørdrummen og Pindsvinet skulle blive om Natten paa dens Knappe; (deres) Lyd skal synge i Vinduet, Ødelæggelse (skal være) paa Dørtærskelen, thi (dens) Cedertræ er blottet.
15Dette er den glædelige Stad, den, som boede tryggeligen, som sagde i sit Hjerte: Jeg (er det), og foruden mig Ingen ydermere; hvorledes er den bleven en Forskrækkelse, (vilde) Dyrs Leie? hver, som gaaer forbi den, maa hvidsle og ryste med sin Haand.
15og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;
16Falken og Hornuglen og Viben;
17og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren;
19Og de skulle komme og nedlade sig allesammen i de øde Dale og i Klippernes Rifter og i alle Tornebuskene og i alle priselige (Steder).
9Alle Dyr paa Marken! kommer at æde, (ja) alle Dyr i Skoven!
16og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;
17og Falken og Dykkeren og Hornuglen;
6De skulle efterlades tilhobe for Rovfugle paa Bjergene og Dyr i Landet, at Rovfugle skulle holde Sommer over dem, og alle Dyr i Landet holde Vinter over dem.
10Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.
14Thi Paladserne ere forladte, Stadens Mangfoldighed er forladt; Ophel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindeligen, til Glæde for Vildæsler, til Føde for Hjordene;
8Derfor maa jeg græde og hyle, jeg maa gaae røvet og blottet, jeg maa anstille en Hylen som Dragerne, og Sorg som Strudsungerne.
25Og jeg vil gjøre med dem en Fredspagt, og lade onde Dyr ophøre af Landet; og de skulle boe i Ørken tryggeligen, og sove i Skovene.
37Og Babel skal blive til Steenhobe, Dragers Bolig, Forskrækkelse og Hvidsel, at Ingen skal boe (der).
38De skulle brøle tillige som unge Løver, de skulle skrige som Løveunger.
8Og et (vildt) Dyr maa gaae i (Kulen), hvor det lurer, og blive i sine Boliger.
10Jeg maa opløfte (Røsten med) Graad og Klage paa Bjergene, og (med) Klagemaal paa Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa der gaaer Ingen igjennem, og man hører ikke Lyd af Fæ; baade Himmelens Fugle og Dyr, de ere bortfløine, de ere bortgangne.
29Jeg er Dragernes Broder, og de unge Strudsers Staldbroder.
22See, der kommer en Lyd, som høres, og en stor Bevægelse fra Nordenland, til at gjøre Judæ Stæder til en Ødelæggelse, til Dragers Bolig.
13alle Himmelens Fugle skulle boe paa hans nedfaldne (Qviste), og alle (vilde) Dyr paa Marken skulle være hos hans (skjønne) Grene;
18Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte.
7Og et tørt (Sted) skal blive til en Sø, og et tørstigt (Sted) til Vandkilder; i den Bolig, hvori Drager laae, skal være Hø, tilmed Rør og Siv.
7Imellem Buskene skrydede de, de samledes under Nelder,
33Og dette Folks Kroppe skulle være Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen forfærde dem.
7En Løve opstiger af sin forviklede (Busk), og Hedningernes Fordærver er uddragen, han er udgangen af sit Sted at gjøre dit Land til en Ødelæggelse; dine Stæder skulle ødelægges, at Ingen skal boe (deri).
11Hun er tømt, ja udtømt og gjort øde, og Hjertet er smeltet, og Knæerne vakle, og der er Forfærdelse i alle Lænderne, og alle deres Ansigter ere ganske sorte.
12Hvor er Løvernes Bolig og den Føde for de unge Løver, der hvor Løven, den gamle Løve, ja Løvens Unge gik, og der var Ingen, som forfærdede?
20Ogsaa Dyrene paa Marken skrige til dig; thi Vandstrømmene ere fortørrede, og en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken.
7Og en Ko og en Bjørn skulle gaae i Græs, deres Affødninger skulle ligge hos hverandre, og en Løve skal æde Straa som en Oxe.
3Thi et Folk af Norden er draget op over den; det skal gjøre dens Land (aldeles) øde, og Ingen skal være, som boer deri, baade Mennesker og Fæ ere flygtede, ere bortgangne.
3Selv Drager frembyde Brystet, de give deres Unger Die; (men) mit Folks Datter (er bleven) som (den, der er) grum, som Strudser i Ørken.
18for Zions Bjergs Skyld, som er øde; Ræve løbe derpaa.
30Mon det er efter din Befaling, at Ørnen flyver høit og ophøier sin Rede?
4Og jeg vil forlade dig paa Landet, jeg vil bortkaste dig paa Marken, og lade alle Himmelens Fugle boe paa, dig, og mætte alle Dyr paa Jorden af dig.
6For mit Suks Røst hænge mine Been ved mit Kjød.
15Om jeg skulde lade onde Dyr gaae igjennem Landet, som skulde berøve (Folk) deres Børn, og det blev (aldeles øde), at Ingen kunde gaae (der) igjennem for Dyrenes Skyld,
13Hvorfor haver du sønderrevet Gjærdet derfor, saa at alle de, som gaae forbi ad Veien, afbrøde af det?
20Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven,
29Dets Brølen (skal være) som en Løves, og det skal brøle som de unge Løver, og bruse og gribe Rov og bortføre, og der skal Ingen redde.