Jobs bok 28:7
Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.
Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8De hovmodige (Dyrs) Unger have ikke traadt paa den, ingen (grum) Løve haver gaaet over den.
19Topaser af Morland kunne ikke vurderes lige med den, den kan ikke agtes ved det rene (kostelige) Guld.
20Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
21Thi den er skjult for alle Levendes Øine, den er og skjult for Fuglene under Himmelen.
6Dens Stene ere Sted til Saphir, og den har Guldstøv (udi sig).
17Et Øie, som spotter (sin) Fader og foragter at hænge ved (sin) Moder, det skulle Ravne udhakke ved Bækken, og Ørneunger skulle æde det.
18Disse tre (Ting) ere mig for underlige, og (der ere) fire (Ting), som jeg ikke veed:
19Ørnens Vei i Himmelen, Slangens Vei paa en Klippe, et Skibs Vei midt i Havet, og en Mands Vei til en Jomfru.
5Skulde du lade dine Øine flyve til det, da det ikke (bliver)? thi det skal visseligen gjøre sig Vinger, som en Ørn, der flyver til Himmelen.
23Gud forstaaer dens Veie, og han kjender dens Sted.
17Sandelig, det er forgjæves at udsprede Garn for alle Fugles Øine.
12Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
13Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.
14Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15Man kan ikke give det tætte (Guld) for den, ei heller veie Sølv for dens Værd.
16Den kan ikke agtes ved (kosteligt) Guld af Ophir, ved den dyrebare Onyx og Saphir.
17Guld og Krystal kan ikke vurderes lige ved den, man kan ikke vexle den (til sig) for Kar af (fiint) Guld.
8Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,
10Han adskiller Klipperne, (at der blive) Floder, og hans Øie seer alt det Dyrebare.
5Mon en Fugl falder i Strikken paa Jorden, naar der ikke (er sat) Snare for den? mon (Fuglefængeren) opløfter Strikken fra Jorden, naar den aldeles Intet haver fanget?
12Men dette er det, som I skulle ikke æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen;
13og Kragen og Skaden og Glenten med sit Slags;
26(Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind,
27da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd.
19Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?
20at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.
14og Glenten og Skaden med sit Slags;
15Kippos skal gjøre Rede der, og lægge (Æg) og udlægge (Unger) og samle under sin Skygge; ogsaa Glenterne sankes der, den ene ved den anden.
14Og min Haand haver fundet Folkenes Gods som en Rede, og jeg, jeg haver sanket alt Landet, som man sanker Æg, der ere forladte, og der var Ingen, som rørte en Vinge, og som oplod Næb, og som qviddrede.
23indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.
14Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
15Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa?
9Det Øie, som haver seet ham, skal ikke gjøre det mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
11som lærer os fremfor Dyr paa Jorden, og gjør os visere end Fuglene under Himmelen?
8Ligesom en Spurv, der vanker omkring fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring fra sit Sted.
19Vore Forfølgere vare lettere end Ørne under Himmelen; de forfulgte os (grummeligen) paa Bjergene, de lurede paa os i Ørken.
11Men Rørdrummen og Pindsvinet skulle eie den, og Hornuglen og Ravnen skulle boe i den; thi han skal udstrække en Maalesnor over den, (at den skal blive) øde, og et Rettelod, at den skal blive tom.
7Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det);
29Flyver Spurvehøgen efter din Forstand (og) udbreder sine Vinger mod Sønden?
26Og din (døde) Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen være, som skrækker dem.
1Thi Sølvet haver (sin) Udgang, og Guldet har sit Sted, hvor de luttre det.
13Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig?
14Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor, og kan du lade dit Arbeide ligge paa den?
25Jeg saae, og see, der var intet Menneske, og alle Fuglene under Himmelen vare bortfløine.
21Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
11(Som) en Agerhøne samler (Æg) og udlægger (dem) ikke, (saa er den,) som forhverver (sig) Rigdom, dog ikke med Rette; han skal forlade den midt i sine Dage, og være en Daare paa sit Sidste.
6Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
24Det, som har været, er langt borte og meget dybt; hvo kan finde det?
33Og dette Folks Kroppe skulle være Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen forfærde dem.
27da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.