Jobs bok 28:10

Original Norsk Bibel 1866

Han adskiller Klipperne, (at der blive) Floder, og hans Øie seer alt det Dyrebare.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 14:23 : 23 I alt smerteligt (Arbeide) er der Fordeel, men (hvor der ikkun ere) Læbers Ord, (der kommer det) aleneste til Mangel.
  • Ordsp 24:4 : 4 og ved Kundskab blive de inderste Kammere fulde af alt dyrebart og lifligt Gods.
  • Hab 3:9 : 9 Din Bue blev aldeles aabenbar, (efter) de Eder til Stammerne, (efter dit) Ord, Sela! Du adskilte Jorden med Floder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 9 Han lægger sin Haand paa den haarde Steen, han omkaster Bjergene fra Roden af.

  • 11 Han binder for Floderne, at ikke en Draabe (kommer derud), og udfører de skjulte Ting deraf til Lyset.

  • 74%

    1 Thi Sølvet haver (sin) Udgang, og Guldet har sit Sted, hvor de luttre det.

    2 Jern tages af Støvet, og Stene smeltes til Kobber.

    3 En Ende haver han sat for Mørkhed, og det Yderste paa Alting undersøger han, ja, de Stene, (hvor) Mørkhed og Dødens Skygge er.

    4 Der udbryder en Bæk hos dem, som der boe, at man ikke tænker at gaae (der); (Vandene) tage af, (at de) ikke (ere længer) hos Menneskene, (og) fare hid og did.

  • 74%

    23 Gud forstaaer dens Veie, og han kjender dens Sted.

    24 Thi han, han skuer indtil Jordens Ender; han seer under al Himmelen.

    25 Der han gjorde Vægt for Veiret og veiede Vandet med en Maade,

  • 27 da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.

  • 21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.

  • 15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.

  • 74%

    15 Han adskilte Klipperne i Ørken, og gav dem at drikke som af store Afgrunde.

    16 Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder.

  • 10 Du lader Kilder opvælde i Dalene, at de gaae imellem Bjergene.

  • 72%

    6 Dens Stene ere Sted til Saphir, og den har Guldstøv (udi sig).

    7 Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.

  • 5 han, som flytter Bjergene, at de ikke fornemme det, som omkaster dem i sin Vrede,

  • 15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.

  • 72%

    18 Og sandelig, et Bjerg, som falder, henfalder, og en Klippe flyttes af sit Sted.

    19 Vandet hensmuler Stenene, og (en Strøm) bortskyller det, som voxer af sig selv deraf, af Jordens Støv; saaledes fordærver du et Menneskes Forventelse.

  • 71%

    23 Mon den skal gjøre en Pagt med dig, at du kan tage den til en Tjener evindelig?

    24 Kan du lege med den som med en Fugl, eller binde den hos dine (unge) Piger?

  • 10 Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?

  • 25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?

  • 13 Han vander Bjergene af sine høie Sale; Landet mættes af dine Gjerningers Frugt.

  • 27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,

  • 12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.

  • 18 Han er let ovenpaa Vandet, deres Deel er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Viingaardenes Vei.

  • 10 som gjør store Ting, saa de ikke (staae til) at randsage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal paa.

  • 14 Han saae ned af sit Sædes Bolig til alle Jordens Indbyggere.

  • 70%

    9 (til ham,) som gjør store Ting, hvilke man ikke kan randsage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa;

    10 han, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Gaderne,

  • 17 Hans Rødder groe i hverandre hos et Væld, han seer, (at hans) Huus er paa Stene.

  • 13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.

  • 4 I hans Haand er det, man kan opsøge i Jorden, og de høieste Bjerge høre ham til.

  • 41 Han aabnede en Klippe, og der fløde Vande, de løbe igjennem de tørre (Stæder som) en Flod.

  • 30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.

  • 15 og af de ældgamle Bjerges ypperlige (Frugt), og af de evige Høies kostelige (Frugt),

  • 25 den alle Mennesker see, den et Menneske skuer langt fra.

  • 7 Han besegler (derved) hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Gjerning, skulle kjende det.

  • 21 Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.

  • 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.

  • 4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?

  • 22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.

  • 10 Thi han kjender den Vei, som er hos mig; (naar) han havde prøvet mig, maatte jeg udkomme som Guldet.

  • 3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.